Corona-effekten er løjet af, men mange får fortsat solgt boligen hurtigt

Udgivet den 08-03-2022  |  kl. 13:00  |  
Huse i Vangede. Foto: Boligsiden

Foto: Boligsiden

Der blev solgt mange boliger på kort tid, efter det første corona-chok havde lagt sig i foråret 2020. Her to år senere er aktiviteten på markedet faldet en hel del, selv om der fortsat bliver indgået flere bolighandler end normalt.

Men hvad har det gjort ved farten, hvormed boligerne bliver solgt, at corona-effekten er løjet af?

En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at boligerne fortsat bliver solgt hurtigere end i tiden før corona.

Ser vi på de huse der blev sat til salg i løbet af tredje kvartal 2021, var 56,5 procent solgt seneste fire måneder senere. Det er 10 procentpoint flere end før corona. Nogenlunde samme tendens gælder for ejerlejligheder, hvor der dog er cirka 10 procent flere sælgere, som senest efter fire måneder kan sætte et solgt-skilt op i forhaven.

"Når vi analyserer markedet ud fra de her tal, står det klart, at det måske er lidt færre, der får solgt huset hurtigt nu end på samme tidspunkt sidste år. Men hvis vi måler det op mod tiden før corona, er det tydeligt, at der er rigtig gode muligheder for at få solgt hurtigt," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Sæt til salg nu

Udlægningen af den nye opgørelse er bare endnu et argument for, at det giver rigtig god mening at sætte boligen til salg netop nu. Andre argumenter er det lave udbud, de mange købere i markedet og den generelt lave salgstid.

"Det er ganske enkelt sælgers marked. Der er mange købere, der vil handle, og derfor er der også mange, der oplever, at det er let og hurtigt at komme af med huset. Hvis du overvejer at sætte din bolig til salg nu, er det i hvert fald ikke med udgangspunkt i udviklingen på markedet, at du bør tøve," siger Birgit Daetz.

Der var i starten af marts 22.447 huse til salg, hvilket er det laveste antal i starten af en måned, siden Boligsiden begyndte at registrere antallet af udbudssager i 2010. Samtidig var der 5.404 ejerlejligheder, hvilket kun har været lavere i de første fire måneder i starten af 2021.

Huse sat til salg i 3. kvartal og solgt efter x måneder:

Solgt efter Sat til salg i tredje kvartal 2019 Sat til salg i tredje kvartal 2020 Sat til salg i tredje kvartal 2021
1 måned 20,7% 28,0% 28,7%
2 måneder 31,7% 42,1% 41,3%
3 måneder 40,2% 52,1% 50,0%
4 måneder 46,2% 59,3% 56,5%
5 måneder 51,3% 65,2%
6 måneder 55,7% 70,4%
7 måneder 58,9% 74,3%
8 måneder 61,5% 77,3%
9 måneder 63,8% 79,2%
10 måneder 66,0% 80,8%
11 måneder 67,8% 81,8%
12 måneder 69,3% 82,3%
+12 måneder 75,7% 84,4%

Ejerlejligheder sat til salg i 3. kvartal og solgt efter x måneder:

Solgt efter Sat til salg i tredje kvartal 2019 Sat til salg i tredje kvartal 2020 Sat til salg i tredje kvartal 2021
1 måned 26,9% 38,7% 32,4%
2 måneder 41,9% 55,9% 46,9%
3 måneder 53,5% 67,1% 58,0%
4 måneder 61,2% 75,8% 65,4%
5 måneder 67,2% 81,1%
6 måneder 71,9% 85,2%
7 måneder 74,9% 87,1%
8 måneder 77,2% 88,1%
9 måneder 78,4% 88,8%
10 måneder 79,7% 89,1%
11 måneder 80,4% 89,3%
12 måneder 80,9% 89,4%
+12 måneder 82,7% 89,9%

(Kilde: Boligsiden)

The post Corona-effekten er løjet af, men mange får fortsat solgt boligen hurtigt first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder