Cybersvindlere sendte formue fra Nordea til Danske Bank - citat

Udgivet den 03-10-2018  |  kl. 08:52  |  
Nordea - bygning

I 2011 beslaglagde det amerikanske forbundspoliti, FBI, flere millioner kr. fra estiske svindlere med firmaadresse i København. Pengene blev blandt andet overført fra Nordea til Danske Banks estiske afdeling, der har trukket masser af overskrifter efter den store hvidvasksag.

Det skriver Børsen.

Ifølge avisen fik en international sag om hvidvask for 80 mio. kr. fra cyberkriminalitet i 2011 FBI til at indefryse udbytter på konti fra både Nordea og Danske Banks estiske filial.

Jakob Dedenroth Bernhoft fra Revisorjura, der har specialiseret sig i hvidvasksager, vurderer, at de amerikanske myndigheders aktion allerede dengang burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos Danske Bank. Flere mistænkelige danske selskaber var kunder i den estiske filial.

FBI jagtede både de millioner, der fortsat stod på det danske selskab Furox Aps' to konti i Nordea, og de omkring 20 mio. kr., der blandt andet blev ført videre til et af svindlernes selskaber i Cypern, som havde bankkonto hos Danske Bank i Estland.

Selskabet Furox Aps brugte samme adresse som en række af de 53 mistænkelig danske kommanditselskaber, der ifølge Danske Banks hvidvaskrapport var kunder i den estiske filial, skriver Børsen.

Der er dog ingen tegn, der peger på, at Danske Bank i 2011 undersøgte de andre selskaber på adressen. To år senere var det dog lige præcis de danske kommanditselskaber, som Danske Bank blev gjort opmærksom på af whistlebloweren Howard Wilkinson.

Danske Bank erkender, at banken fik flere advarsler om mistænkelige kunder, som den skulle have været reageret på tidligere.

/ritzau/FINANS

Lærke Lehmann Raschat

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder