DAB Q3: Løfter resultatet og varsler markant strategiskfite

Udgivet den 21-11-2024  |  kl. 09:19  |  
Arkiv: Foto

Danske Andelskassers Bank, DAB, kunne i årets tredje kvartal se resultatet vokse markant på trods af faldende indtægter. Samtidig lægger banken op til et markant strategiskifte mod 2030 i målet om at blive "aarhusianernes bank".

Det viser bankens regnskab torsdag, som strækker sig over årets første ni måneder.

- Det er et resultat, som fortsætter bankens trend, hvor vi siden 2020 har øget væksten i basisindtjeningen betydeligt. Antallet af kunder er steget, og vi står for andet år i træk med en analyse, der viser en øget kundetilfredshed, lyder det fra direktionen i regnskabet.

Torsdagens regnskab viser, at nettorente- og gebyrindtægterne faldt en smule i tredje kvartal til 186 mio. kr. fra 188 mio. kr for kvartalet sidste år.

Derudover faldt basisindtjeningen til 64 mio. kr i kvartalet fra 75 mio. kr. for perioden sidste år.

Til gengæld kan banken notere sig positive kursreguleringer på 53 mio. kr. i kvartalet fra 22 mio. kr. for samme periode sidste år. Dertil lød nedskrivningerne i kvartalet på blot 5 mio. kr. fra 23 mio. kr. i tredje kvartal 2023.

Det betyder, at resultatet efter skat i tredje kvartal ender på 97 mio. kr. I tredje kvartal sidste år lød resultatet på 67 mio. kr.

DAB fastholder samtidig sine forventninger til 2024, som lyder på en basisindtjening på 225-265 mio. kr. og et resultat før skat på ca. 290-340 mio. kr.

VARSLER MARKANT STRATEGISKIFTE

Banken vil udvide forretningsomfanget med 50 pct. frem mod 2030. For at nå det mål, retter banken særligt fokus på private Banking, familieformue-rådgivning og virksomhedsejere.

Samtidig rykker banken sit hovedsæde til Aarhus i målet om at blive "aarhusianernes bank", lyder det fra administrerende direktør, Jan Pedersen, i regnskabet.

- Med strategien retter vi et skarpt fokus på formuende privatpersoner, familier og virksomhedsejere i SMV-segmentet. De får i dag ikke den opmærksomhed, rådgivning og professionelle service, som de fortjener og har brug for, lyder det fra Jan Pedersen.

- For at være tæt på netop de kunder placerer vi os med formuecentre der, hvor væksten er størst - i Danmarks to største byer. Og så bliver vi den eneste bank med både hovedsæde, formuecenter og fysiske rådgivningscentre i Aarhus. Det understreger, at vi vil være aarhusianernes bank

DAB fastsætter samtidig et langsigtet mål om en egenkapitalforrentning i niveauet 10-12 pct. frem mod 2030. Derudover fastholdes udbyttepolitikken om en udlodning i niveauet 30-50 pct.

Oven på regnskabet stiger DAB-aktien i den indledende handel torsdag med 0,8 pct. til 12,90 kr.

Tabel over Danske Andelskassers Banks regnskab for tredje kvartal af 2024:

Mio. kr. Q3 2024 Q3 2023 9M 2024 9M 2023 FY 2023
Netto rente- og gebyrindtægter 186 188,5 593 561,4 759,6
Basisindtjening 64 75 198 196,8 269,5
Kursreguleringer 53 22,8 83 58,6 104,6
Nedskrivninger på udlån og tilgod. 5 22,9 9 37,4 70,2
Resultat før skat 112 74,4 272 217,9 303,8
Nettoresultat 97 66,9 240 194,6 295,6

Bankens forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved Q3 2024 10.10.2024 Før FY 2023
Basisindtjening 225-265 225-265 225-265
Resultat før skat 290-340 290-340 225-285

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
09:29 Aktier/åbning: Unibrew til bunds på skuffende regnskab - Novonesis belønnes
09:10 Ølgigant leverer bedre end ventet
09:00 Leo Pharma arbejder sig videre mod børsen: Ser kraftig forbedring af lønsomheden i 2025
08:57 Obligationer/åbning: Uændret rente trods svage tyske forbrugertal
08:56 Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025
08:37 Aktier/tendens: Jyske Bank øger udbyttet mens Unibrew og Novonesis skuffer
07:58 Jyske Bank ser nedgang i 2025 og modvinden mærkes allerede i fjerde kvartal 2024
07:54 TCM ender i toppen af prognosespænd og ser med forsigtig optimisme på 2025