Dan-Bunkering-sag breder sig til ejer-selskaber

Udgivet den 16-09-2019  |  kl. 21:38  |  

Dan-Bunkerings ejer-selskab, Bunker Holding, drages ind i efterforskningen af, om Dan-Bunkering har forbrudt sig mod EU's sanktioner ved at sælge jetbrændstof til brug i den syriske borgerkrig.

Sagen drejer sig om handler mellem Dan-Bunkering og det russiske selskab Maritime, der ifølge Ruslands udenrigsministerium har haft ansvaret for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Men ifølge DR viser en redegørelse fra Bagmandspolitiet, der mere formelt hedder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), at også Dan-Bunkerings ejerselskab er en del af efterforskningen.

Ifølge DR har SØIK sendt redegørelsen til Folketinget i sidste uge, og heri står der, at også Bunker Holding har modtaget penge fra Maritime.

Helt konkret er der tale om tre betalinger på i alt 29 mio. kr.

Ifølge amerikanske retsdokumenter er Dan-Bunkering blevet betalt for jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien. Om det samme er tilfælde med de tre betalinger til Bunker Holding, melder DR's historie ikke noget om.

Men de tre betalinger er inddraget i efterforskningen af betalingerne til Dan-Bunkering.

Redegørelsen fra Søik viser, at Dan-Bunkering og Bunker Holdings bank, Danske Bank, har indberettet i alt 42 betalinger til en samlet værdi af 342 mio. kr., fra Maritime til de to selskaber.

Bunker Holding er ejet af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, der også er bestyrelsesformand.

Selskabet er verdens næststørste leverandør af brændstof til skibe og har kontorer i 31 lande. I sidste regnskabsår omsatte Bunker Holding for over 70 mia. kr., og det gør den til en af Danmarks allerstørste virksomheder målt på omsætning.

Dan-Bunkerings og Bunker Holdings advokat ønsker at ikke at kommentere de nye oplysninger.

- Jeg kan dog oplyse, at det fastholdes, at Dan-Bunkering ikke har handlet i strid med gældende sanktioner, lyder det fra advokaten i en mail til DR.

Hverken Bunker Holding eller Dan-Bunkering er tiltalt for brud på EU's sanktioner. SØIK ønsker ikke at oplyse, om virksomhederne er sigtede i sagen.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse