Danmark/økonomer: Balancen genoprettet mellem euro og kroner

Udgivet den 03-05-2016  |  kl. 16:57  |  

Nationalbanken var ikke ude og støtte kronen via opkøb i april. Det er anden måned i træk, at Nationalbanken afholder sig fra at intervenere på valutamarkedet.

- Det understreger dermed billedet af, at det med indsnævringen af renteforskellen til euroområdet er lykkes for Nationalbanken - at skabe en foreløbig ligevægt på valutamarkedet, påpeger Jan Størup, der er chefanalytiker i Nordea, i en kommentar til tallene, der blev offentliggjort tirsdag eftermiddag.

- Vi forventer, at denne ligevægt vil blive fastholdt i en længere periode fremover og venter således på den baggrund ingen ændringer i Nationalbankens ledende rente frem mod udgangen af 2017, påpeger han.

Der kan dog blive slået en flig af denne forudsigelse, hvis folkeafstemningen i Storbritannien 23. juni ender med en udmeldelse af EU - det såkaldte Brexit.

- Det kan potentielt få stor betydning for udviklingen i den danske krone og dermed lede til, at Nationalbanken igen må ind med en aktiv pengepolitik for at forsvare fastkurspolitikken, skriver Jan Størup.

Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank, understreger da også, at vi er langt fra kronekurskrise, selv om kronen blev styrket markant overfor euroen til samme niveauer som under kronekurskrigen for lidt mere end et år siden.

- I begyndelsen af 2015 måtte Nationalbanken sælge 275 mia. kr. på valutamarkedet og sætte den danske rente kraftigt ned, da kronekursen var omkring 7,444 overfor euro. I april 2016 har Rohde (Nationalbankchef Lars Rohde, red.) og co. derimod taget det med ophøjet ro, at kronekursen har ligget omkring 7,44, skriver Jacob Graven i en kommentar.

- Det afspejler, at Nationalbanken i øjeblikket er helt komfortable med den relativt stærke kronekurs. Nationalbanken vurderer givetvis, at kronekursen sandsynligvis vil blive stabiliseret af sig selv, da det er dyrt for spekulative investorer at købe danske kroner til den nuværende stærke kurs, lyder det fra Sydbank.

Selv om Nationalbanken ikke købte danske kroner i april, så faldt valutareserven alligevel med 8,8 mia. kr. til 403,5 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden december 2009.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Danmark❯  Eurozonen❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder