Danmark/økonomer: Black friday booster detailsalget

Udgivet den 21-12-2018  |  kl. 08:35  |  

Der er kommet gang i detailsalget, der i november steg med 1,2 pct. set mod måneden før. Salget ligger på det højeste niveau siden midten af 2010.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der på månedsbasis er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

- Traditionelt er december den største handelsmåned, men der bliver også handlet meget i månederne maj, juni og november, skriver Danmarks Statistik.

Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, skriver i en kommentar, at de seneste måneders høje salg dog betyder, at detailhandlen nu kan se frem til det bedste julesalg siden 2009, altså i hele ni år.

- Det er bestemt bemærkelsesværdigt, men afslører desværre også, at detailsalget har været en langsom starter i det nuværende opsving. Detailsalget har således generelt halset bagefter det øvrige privatforbrug over de seneste år. Det betyder også, at detailsalget fortsat befinder sig knap 9 pct. under toppen fra før finanskrisen. Så nogen forbrugsfest i detailhandlen er der bestemt ikke tale om, påpeger han.

- Når det er sagt, så vidner de seneste måneders pæne fremgang i detailsalget om, at der generelt er godt gang i privatforbruget. Det skyldes helt grundlæggende, at danskernes privatøkonomi er kernesund i øjeblikket, skriver Tore Stramer.

I Danske Bank lægger man vægt på, at black friday gør det vanskeligt at tolke på dagens tal.

- Der kan være tale om, at nogle simpelthen har flyttet forbruget fra december og ind i november for at benytte sig af tilbuddene på black friday. Derfor må vi vente, til vi ser detailsalget for december, førend vi for alvor kan give en konklusion af, hvordan forbrugerne har sluttet 2019 af, skriver Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Statistikbanken påpeger dog, at dankortet ud over detailhandel også bruges til for eksempel rejser, restauranter, biografer, tandlæger og nethandel i udenlandske forretninger.

Set på årsbasis viste detailsalget en stigning på 3,4 pct. i måneden.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,20%
 
20/05/19

 
5,84%
 
20/05/19

 
3,36%
 
20/05/19

 
2,87%
 
20/05/19

 
1,71%
 
20/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder