Danmark øjner penge og grønne job i EU's nye plastikplan

Udgivet den 16-01-2018  |  kl. 17:37  |  

Dansk erhvervsliv øjner mulighed for vækst og flere grønne job efter et EU-udspil, der opstiller nye mål for genanvendelse af plastik.

Både brancheorganisationen Plastindustrien og Dansk Industri erklærer sig "begejstrede" over den nye EU-plan.

Miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, siger, at planen ikke bare er god for miljø og klima.

- Det kan også blive en stor gevinst for grøn vækst og jobskabelse i vores industri, siger Christina Busk.

Hun siger, at planen sætter fokus på, hvordan genanvendelsesindustrien styrkes i Danmark og resten af Europa.

- Gør vi det rigtigt, står vi med utroligt gode muligheder for at fremtidssikre vores industri og skabe de løsninger, som resten af verden også skal bruge, siger Christina Busk.

Den nye plan fra EU-Kommissionen opstiller blandt andet det mål, at al emballage lavet af plastik i EU skal genanvendes fra 2030.

Miljøpolitisk chef i Dansk Industri, Karin Klitgaard, siger, at den nye strategi både er visionær og inden for rammerne af det mulige.

- Det forudsætter en omorganisering af vores affaldssektor, så kommunerne bliver forpligtet til at afsætte plasten fra de danske husholdninger til private aktører, siger hun.

I Dansk Erhverv ser miljøchef Jakob Lamm Zeuthen muligheder for, at plastik kan blive en gevinst i stedet for en belastning for samfundet.

- Sørger vi for, at erhvervslivet har de rette forudsætninger til at håndtere plast, vil den cirkulære økonomi udvikle sig, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Det kræver blandt andet fuld adgang til plastressourcer og støttepuljer til udvikling af ny teknologi, mener han.

Til gengæld er Dansk Erhverv ikke begejstret for det forslag om en EU-skat på plastik, som EU-Kommissionen ventes at komme med til maj.

- Det er at blande tingene sammen, siger Jakob Lamm Zeuten.

Han mener, at EU skal blande sig uden om, hvilke skatter og afgifter der skal udskrives, og lade medlemslandene om at sørge for, at strategien lykkes.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Danmark❯  Europa❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
19:37:01

 
-0,75%
 
16:50:02

 
0,00%
 
19:37:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder