Danmark: Forbrugerpriserne steg i januar

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 08:11  |  

De danske forbrugerpriser steg i januar med 1,3 pct. på årsbasis.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er inflationen tiltaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 0,8 pct.

Det betyder ifølge Morten Granzau Nielsen, cheføkonom i Dansk Industri, at danskerne har fået lidt ekstra luft i privatøkonomien - trods stigende priser.

- Selvom priserne er vokset noget det seneste år, er de vokset mindre end lønnen. Det er blevet billigere at købe brændstof og nye møbler til hjemmet, men dyrere at spise ude og tage på hotel.

Samlet set stiger priserne dog inden for det rimelige, og den enkelte dansker får derfor flere penge mellem hænderne, når lønchecken tikker ind, skriver han i en kommentar.

På månedsbasis steg forbrugerprisindekset med 0,2 pct. i januar i forhold til et fald på 0,3 pct. måneden før, viser statistikken mandag.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,45%
 
22:19:01

 
5,96%
 
17:00:02

 
3,41%
 
17:00:02

 
3,25%
 
17:30:02

 
2,52%
 
17:00:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder