Danmark: Forbrugertillid blev forbedret en spids i marts
Den danske forbrugertillid steg en spids i marts, hvor den dog fortsat var dybt i minus.
Tilliden er ifølge Danmarks Statistik opgjort til minus 23,1 i årets tredje måned mod minus 25,1 i februar.
- Indikatoren er dermed forbedret for femte måned i træk. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 28,4. Den lille stigning i forbrugertilliden skyldes primært markant fremgang i forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden og forbrugernes forventninger til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, skriver Danmarks Statistik.
Indikatorerne for familiens situation og Danmarks økonomiske situation i dag er henholdsvis minus 44,5 og minus 31,2, hvor gennemsnittet for disse indikatorer i det seneste halve år er henholdsvis minus 55,0 og minus 30,0.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›