Danmark: Over 300 ledere blev ledige i juni

Udgivet den 20-07-2009  |  kl. 08:36  |  

Over 300 ledere måtte i juni måned udskifte lederjobbet med en status som ledig. Det viser den seneste opgørelse over ledighedsudviklingen fra Ledernes Hovedorganisation.

I procent var stigningen fra maj til juni på 0,4 - fra 1,8 til 2,2 procent. Historisk set plejer ledigheden at være højest blandt de kvindelige ledere. Men i den seneste opgørelse er der byttet om på den tendens. 2,18 procent kvindelige ledere er ledige, mens ledighedsprocenten for de mandlige kolleger er marginalt højere, nemlig 2,22 procent.

Det skriver nyhedsbrevet Lederne.

Udgivet af: NPinvestordk