Danmark: Provenu fra selskabsskat i rekord i 2017

Udgivet den 18-03-2019  |  kl. 08:37  |  

Provenuet fra selskabsskatten i 2017 blev rekordhøjt.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Skatteprovenuet steg forrige år med 11,7 mia. kr. til 71,9 mia. kr., og stigningen kan dermed opgøres til 19 pct.

- Det er naturligvis en rigtig positiv historie, der vidner om, at der er godt gang i hjulene i dansk økonomi. Stigningen skyldes således i høj grad, at virksomhedernes overskud før skat steg med hele 51,6 mia. kr. fra 2016 til 2017, forklarer Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.

Han venter også, at tendensen fortsatte i 2018.

- Med tanke på de positive økonomiske konjunkturer, der fortsatte ind i 2018, vil det overraske mig, hvis der ikke også blev skatterekord i 2018, konstaterer han.

Men så er det måske også slut. Rekordernes tid er nemlig ved at være passé i dansk økonomi, mener Nykredits cheføkonom.

- Det globale økonomiske opsving er begyndt at knirke, og opsvinget herhjemme begynder at vise svaghedstegn, siger Tore Stramer.

Han understreger dog sluttelig, at dagens tal vidner om, at de dansker selskaber generelt fremstår solide og konkurrencedygtige.

- Det bidrager til at øge robustheden i dansk økonomi over for de bump og slag, der måtte komme fra den globale økonomi, slutter han.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder