Danmark/IMF: Makroudfordringer holder væksten nede

Udgivet den 04-05-2016  |  kl. 15:26  |  

Dansk økonomi får ganske vist medvind fra lave renter og oliepriser, men væksten i bruttonationalproduktet, BNP, vil i de kommende år forblive afdæmpet. Det skyldes blandt andet lav vækst blandt vores vigtigste handelspartnere.

Sådan lyder vurderingen fra Den Internationale Valutafond, IMF, der netop har afsluttet sit besøg i Danmark med en rapport om landets økonomiske tilstand.

- Det igangværende opsving ventes at forblive gradvis og dæmpet. Med støtte fra lave renter og oliepriser vil privatforbruget fortsætte med at være drivkraften for vækst på kort sigt, skriver IMF og tilføjer:

- På den baggrund ventes økonomien at vokse med 1,3 pct. i 2016 og 1,6 pct. i 2017, hvilket vil give mulighed for, at arbejdsløsheden kan falde yderligere. Inflationen forventes desuden at stige fra 2017, i takt med at BNP begynder at udnytte sit potentiale, og effekten fra den seneste tids fald i oliepriserne mindskes.

BREXIT TRUER

Også den politiske situation i Storbritannien udgør en mindre trussel mod væksten i dansk økonomi, påpeger IMF.

- De forventede forstyrrelser i samhandel og finansielle transaktioner, som vil være en konsekvens af en potentiel "Brexit", udgør også en væsentlig risiko. En fortsat uhæmmet stigning i boligpriserne bidrager ligeledes til risikoen for en korrektion på mellemlang sigt, lyder det i rapporten.

Endeligt indikerer IMF, at danske politikere bør drage til handling med hensyn til den indeværende flygtningesituation. Bedre integration af flygtninge kan bidrage til at øge outputtet.

- Større immigrationsbølger giver mulighed for øge arbejdsudbuddet, men det kræver en bedring i integrationen, slutter IMF og påpeger, at danske virksomheder generelt har en dårlig historik, når det kommer til at få flygtninge i arbejde.

/ritzau/FINANS

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder