Danmark/Jyske: Inflationen er gået to trin op

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 09:48  |  

Prisstigningstakten er taget til i Danmark i årets første måned, hvor især priserne på fødevarer er gået i vejret. Det konstaterer Jyske Bank, som ser mulighed for, at inflationstakten i 2019 ender på det højeste niveau siden 2012.

Vurderingen kommer, efter at Danmarks Statistik mandag morgen kunne fortælle, at prisstigningstakten er øget til 1,3 pct. i januar fra 0,8 pct. i december.

- Inflationen er nu på det højeste niveau siden november 2017. Den store stigning er som udgangspunkt uventet. Vi havde ikke forudset, at så stort løft ville komme ud af det blå på en enkelt måned, skriver cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt i en kommentar.

Morgenens overraskelse fra Danmarks Statistik kan betyde, at Jyske Bank skal kigge nærmere på sit seneste estimat om en inflation på 1,2 pct. i 2019.

- Måske skal vi nærmere kigge efter en inflation på 1,5-2,0 pct. i 2019. I så fald vil vi få den højeste inflation siden 2,4 pct. i 2012, skriver Niels Rønholt.

Den stigende inflation æder af danskernes reallønsfremgang, som dog stadig tegner til at kunne blive ganske pæn i år.

Jyske Bank ser mulighed for lønstigninger i den private sektor på 2,7 pct. i år, således at reallønsfremgangen - det vil sige lønstigningerne fraregnet inflationen - ender på omkring 1 pct.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
09:06:01

 
6,78%
 
09:06:01

 
2,68%
 
09:06:01

 
2,41%
 
09:06:01

 
0,19%
 
09:06:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder