Danmark/Sydbank: Voldsomt aktiedyk sætter kronen under pres

Udgivet den 11-10-2018  |  kl. 15:57  |  
20181011154145253_org.jpg0Nationalbanken kan komme i markedet for at intervenere til fordel for kronen, men det er nok ikke sket endnu, vurderer Sydbank.3

Den danske krone er svækket til noget nær sin svageste kurs over for euro i flere år, og det skyldes til dels de store fald, der har ramt aktiemarkederne.

Det er ikke kun på børsen i København, at investorerne på det seneste har ladet nervøsiteten få overtaget og solgt ud. Men på et lille marked som det danske har effekten været særligt stor, bemærker makroøkonom Søren V. Kristensen fra Sydbank.

- Rigtig mange udlændinge ejer de danske aktier. Her har man tidligere set en tendens til, at der hurtigt kan blive kø ved udgangen, når der er uro på finansmarkederne. Både fordi udlændingene ikke har nogen speciel tilknytning til de danske selskaber, men også fordi det danske aktiemarked i en global forstand er et mindre marked, og sådanne markeder kan investorerne ikke lide i perioder med stor usikkerhed, skriver Søren V. Kristensen.

Kronen blev denne uge svækket til en kurs på den høje side af 7,4600 per euro for første gang siden marts 2016. Den står helt nøjagtigt i 7,4606 torsdag eftermiddag og er altså på den anden siden af den politisk vedtagende bestemte centralkurs på 7,46038 kr. per euro, som kronen skal holdes tæt på.

- Det sker sandsynligvis fordi mange investorer skynder sig at sælge de danske kroner, som de får i hånden, når de har solgt ud af deres beholdninger af danske aktier.

- Det betyder også, at vi nu er på niveauer, hvor Nationalbanken indimellem skrider og intervenerer for at håndhæve fastkurspolitikken, bemærker Søren V. Kristensen.

Han tror dog ikke, at Nationalbanken har været i markedet endnu - især, hvis den deler Sydbanks fornemmelse om, at det drejer sig om et midlertidigt salgspres forårsaget af kursdykket på aktiemarkederne.

C25-indekset ligger torsdag eftermiddag i 1019,7 - det er knap 9 pct. lavere end for en uge siden og 13,5 pct. under seneste top fra slutningen af august.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
10/12/18

 
2,25%
 
10/12/18

 
-0,01%
 
10/12/18

 
-3,41%
 
10/12/18

 
-4,26%
 
10/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder