Dansk Handel & Service: Godt at vikarbureauer ikke er omfattet af funktionærloven

Udgivet den 10-09-1997  |  kl. 14:46  |  

København--10. september--NetPosten--Vikarbureauer formidler i et stigende omfang arbejdskraft til danske virksomheder, der har et akut behov for kvalificeret arbejdskraft i en kortere eller længere periode. Dansk Handel & Service er derfor yderst tilfreds med en netop afsagt dom i Højesteret, som fastslår, at vikarbureauvikarer ikke er omfattet af funktionærloven, skriver organisationen onsdag i en pressemeddelelse.

Dansk Handel & Service, der førte sagen for et vikarbureaumedlem, fik i såvel Sø- og Handelsretten som i Højesteret, medhold i, at en vikarbureauvikar ikke indtager en tjenestestilling, hvrken i forhold til vikarbureauet eller i forhold til den virksomhed, hvor arbejdet udføres. På denne baggrund fastslår Højesteret, at vikarbureauvikarer ikke er omfattet af funktionærloven. Det udtaler advokat Peter Vibe Jespersen.

Udgivet af: NPinvestordk