Dansk Staldindustri venter stigende overskud

Udgivet den 17-06-1996  |  kl. 14:14  |  

Markedskonjunkturerne for afsætningen af Dansk Staldindustris (DSI) produkter er p.t. gode på grund af en relativ høj svinenotering på hovedmarkeder undtaget Sverige, hvor konjunkturerne er præget af strukturændringer i forbindelse med en tilpasning til EU, hed det mandag i regnskabsmeddelelsen fra DSI.

Svinesektoren har historisk set været kendetegnet af store udsving i svinenoteringen, men DSI forventer relativt gode svinepriser i det kommende år. Det budgetterede resultat før skat for 1996/97 er på 12-14 mio. kr. mod et overskud på 10,1 mio. kr. i regnskabsåret 1995/96.

Udgivet af: NPinvestordk