Danske Bank: Drop kortet og betal med armbånd eller nøglering

Udgivet den 03-10-2018  |  kl. 08:00  |  

Det skal være endnu lettere at betale for varerne i butikken, og derfor kommer Danske Bank med en ny betalingsløsning med navnet Fastpay.

I stedet for et kort med chip tester banken en betalingsløsning, der består af en betalingschip med indbygget antenne, som kan sættes, hvor man vil - eksempelvis på en nøglering, en urrem eller på et armbånd.

- Vi tror på, at de såkaldte "wearables", hvor man eksempelvis kan betale med sit ur eller et smykke med indbygget betalingschip, vil vinde frem som en af fremtidens betalingsmåder. Fastpay kan skubbe til udviklingen, da man ikke længere behøver at investere i et særligt ur eller lignende for at kunne betale kontaktløst uden brug af kort, siger Morten Schwaner, der er chef for kort- og mobilbetalinger i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke Dankortet, kunderne nu får endnu en mulighed for at bruge. Det er derimod Mastercard Direct, der er knyttet til Fastpay. Med løsningen følger en startpakke med betalingschip, chipholder og armbånd.

- Når man betaler med Fastpay, foregår det på præcis samme enkle måde, som når vi betaler med et kontaktløst kort. Her er det bare den genstand, man opbevarer sin Fastpay-chip i, man holder hen til terminalen, forklarer Morten Schwaner.

Løsningen vil blive testet i både Danmark, Norge og Sverige med start i denne måned. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår "almindelige" Danske Bank-kunder kan få Fastpay.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,62%
 
17:30:01

 
9,88%
 
17:00:01

 
8,41%
 
17:00:01

 
3,67%
 
17:00:01

 
0,45%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder