Danske Bank: Moody's sænker vurderingen efter tidligere nedjustering

Udgivet den 10-12-2019  |  kl. 21:45  |  

Kreditvurderingsbureauet Moody's har sænket Danske Banks langsigtede kreditvurdering til A3 fra A2.

Udsigterne for den langsigtede vurdering af Danske Bank bliver nu kaldt "stabile" mod tidligere "negative", skriver Bloomberg News.

I meddelelsen skriver kreditvurderingsbureauet, at nedjusteringen af kreditvurderingen sker, som følge af at Danske Bank har sænket forventningerne til indtjeningen.

- Det indikerer, at bankens indtjening er blevet ramt mere betydeligt, sammenlignet med det Moody's tidligere forventet, da udfaldet af bankens påståede hvidvask gennem den estiske filial mellem 2007 og 2015 fortsætter med at påvirke omkostningerne til finansiering og "compliance", samtidig med at nettorentemarginalerne er under pres, og handelsindtægterne er faldet markant, skriver Moody's i en meddelelse tirsdag.

EKSTRAORDINÆRE FORHOLD FØRTE TIL TO OPJUSTERINGER

Danske Bank offentliggjorde senest i slutningen af sidste uge en meddelelse, hvor det fremgik, at banken opjusterede forventningerne til hele 2019.

Banken forventer nu et overskud efter skat på omkring 15 mia. kr., mens den tidligere regnede med at lande i midten af et spænd på 13 til 15 mia. kr.

Ændringen af forventningerne opjusteringen skyldtes blandt andet skatteforhold, den årlige test af goodwill for værdiforringelse samt andre forhold, oplyste banken torsdag i sidste uge.

Bare tre dage forud for den meddelelse løftede Danske Bank også forventningerne som følge af en engangsindtægt fra salget af LR Realkredit.

DANSKE BANK NEDJUSTEREDE I JULI

I juli der omvendt tale om netop en nedjustering, da Danske Bank sænkede forventningerne til overskuddet efter skat til 13-15 mia. kr. mod tidligere 14-16 mia. kr.

- Nedjusteringen er baseret på ændringer i vores forventninger til andet halvår i år. Vi forventer nu, at det generelt svage momentum i indtægterne vil fortsætte. Denne udvikling skyldes primært pres på marginalerne og vilkår på de finansielle markeder, som de svage handelsindtægter i andet kvartal viser, sagde bankens finansdirektør, Christian Baltzer, dengang i meddelelsen.

- Dertil kommer øgede omkostninger til compliance og hvidvaskbekæmpelse. På baggrund af den svage finansielle udvikling vil vi senere på året vende tilbage med en opdatering vedrørende initiativer til forbedring af de finansielle resultater på længere sigt, fortsatte han.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal