Danske Bank OVERBLIK Q3: Nedpræcisering og ny forretningsplan på plads

Udgivet den 01-11-2019  |  kl. 08:32  |  
Danske Bank - Bygning + navn

Danske Bank har offentliggjort regnskab for tredje kvartal fredag morgen. Her er hovedpunkterne i regnskabet:

* Banken nedpræciserer forventningerne til at ligge i den lave ende af det tidligere udmeldte spænd på 13-15 mia. kr. på bundlinjen.

* Udover regnskabet har banken en ny forretningsplan med til investorerne. Planen er tidligere blevet varslet af topchef Chris Vogelzang.

* Danske Bank vil frem mod 2023 nå en egenkapitalforrentning på 9-10 pct. og en omkostningsprocent i den lave ende af 50'erne ved løbende at forbedre rentabilitetsniveauet. Og udbyttepolitikken vil være uændret på 40-60 pct.

* Topchefen kalder målene for "ambitiøse".

* I tredje kvartal lå eksempelvis omkostningsprocenten på 60,8 og for de første ni måneder af 2019 på 58,5.

* Forrentningen af egenkapitalen var de første ni måneder af 2019 på 8,5 pct.

* De planlagte investeringer vil have en betydelig effekt på resultatet for 2020, hvor Danske Bank venter en egenkapitalforrentning på 5-6 pct.

* Banken rammer en spids under analytikernes forventninger i tredje kvartal ifølge et tal indsamlet af Ritzau Estimates.

Tabel for Danske Banks regnskab for tredje kvartal af 2019:

Mio. kr. Q3 19 Q3 19(e) Q3 18 FY 18
Nettorenteindtægter 5445 5400 5852 23.571
Nettogebyrindtægter 4111 3841 3777 15.402
Handelsindtægter 779 1054 1236 4676
Indtægter i alt 10.495 10.514 11.100 44.365
Omkostninger i alt 6382 6365 7367 25.011
Res. før nedskrivninger 4113 4160 3733 19.354
Nedskrivninger på udlån 343 175 100 -650
Res. før skat, core 3771 3918 3632 20.004
Res. før skat, non-core 22 0 -44 -282
Resultat før skat 3793 3915 3588 19.722
Nettoresultat 3011 3073 2489 15.174

(e) = Medianestimat indsamlet af Ritzau Estimates blandt op til fem analytikere inden regnskabet.

Af de fem analytikere anbefaler de to "køb/akkumuler", mens de resterende tre anbefaler "hold/neutral".

1) I juni oplyste Danske Bank, at den forventer at kompensere kunder, der har investeret i produktet Flexinvest Fri, med 400 mio. kr.

2) I maj blev salget af Danica Pension gennemført med en indtjening på 1,3 mia. kr.

3) I april oplyste Danske Bank og en række andre banker salget af LR Realkredit for 2,6 mia. kr. Danske Bank har 31,45 pct. af aktierne i LR Realkredit. Der afventes stadig en endelig godkendelse fra de relevante myndigheder.

Danske Banks forventninger til 2019:

Mia. kr. Ved Q3 Før Q3
Nettoresultat I den lave ende af 13-15 13-15

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder