Danske Bank: Rekord mange unge overtrækker deres bankkonto

Udgivet den 23-06-2011  |  kl. 11:46  |  

Op mod 40 procent af alle unge danskere overtrækker deres bankkonto. Det er dobbelt så mange, som i de øvrige nordiske lande. Langt over halvdelen af alle unge føler sig ikke klædt på til at klare deres egen privatøkonomi. Det viser en helt ny undersøgelse fra Danske Bank.

- Det er tankevækkende, at dobbelt så mange danske unge overtrækker deres bankkonto som i vores nabolande. Det tyder på, at danske unge ikke ved nok om, hvordan man holder styr på den daglige økonomi, siger Tina Obel Lope, chef for samfundsansvar i Danske Bank.

Hver eneste måned overtrækker hver syvende 18-27-årig bankkontoen og mindst én gang hvert halve år går kontoen i rødt for 4 ud af 10 af de unge.

Sådan er det ikke i Sverige. Her har de unge langt bedre styr på privatøkonomien. Kun 4 procent af de unge svenskere overtrækker deres konto hver måned og 14 procent hvert halve år. De unge i Norge og Finland ligger på samme lave niveau som Sverige.

Undersøgelsen viser også, at hele 59 procent af de danske unge ikke føler sig klædt på til at klare deres egen privatøkonomi, når de forlader skolen.

- Det er alarmerende mange, som ikke føler, at de kan håndterer deres egen økonomi. Derfor er det nødvendigt, at de unge lærer om penge og privatøkonomi, siger Tina Obel Lope.

Danske Bank har sat en række initiativer i gang, som skal styrke børn og unges viden om penge og privatøkonomi. Seneste skud på stammen er "Mind Your Money" på Facebook. Her hjælper fire unge rådgivere fra Danske Bank unge danskere til at få styr på pengene - så de også rækker til sidst på måneden.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen