Danske Bank sagsøges: Kan blive en af de største erstatningssager -NY2

Udgivet den 22-01-2019  |  kl. 12:09  |  
Arkiv: Foto

Et internationalt hold bestående blandt andet af et australsk-baseret finansieringsfirma specialiseret i juridiske krav og verdens største advokatfirma specialiseret i erhvervslivets retssager og voldgiftsager vil føre en stor erstatningssag mod Danske Bank efter afsløringerne om omfattende hvidvask gennem bankens estiske filial gennem en årrække.

Der er tale om IMF LFS (IMF), som er et datterselskab af australske IMF Bentham Limited, der tirsdag har annonceret, at det vil finansiere et dansk søgsmål mod Danske Bank på vegne af en række store aktionærer. IMF har allieret sig med Njord Law Firm og Quinn Emanuel til at føre sagen mod Danske Bank.

Danske Njord Law Firm repræsenterer aktionærerne i sagen, der ifølge en meddelelse fra de to kan blive "én af de største erstatningssager i dansk retshistorie".

Det oplyses i den forbindelse, at IMF har annonceret vilkårene for sin finansiering af et dansk søgsmål mod Danske Bank og åbner op for deltagelse i søgsmålet fra pensionskasser, kapitalforvaltere og andre institutionelle investorer, der har lidt tab på grund af sagen.

- Det er vores vurdering, at Danske Bank gennem længere tid end tilladt tilbageholdte information fra markedet om sagens alvor og omfang. Det har medført kunstigt høje aktiekurser, siger advokat Christian Benedictsen-Nislev, partner i Njord.

Erstatningskravet handler ifølge meddelelsen om kompensation til de aktionærer, "der har mistet store millionbeløb som følge af de fejl, der er begået af Danske Bank".

- Aktiemarkedet bygger i høj grad på tillid. Man skal kunne stole på, at de informationer, der kommer fra børsnoterede virksomheder, er korrekte og fyldestgørende. Det har ikke været tilfældet i denne sag, og vi ser frem til at repræsentere de store aktionærer, der ønsker at søge erstatning for de tab, de har lidt, siger advokat Thomas Ryhl, partner i Njord, endvidere i meddelelsen.

Søgsmålet er åbent for investorer, der har lidt tab efter at have erhvervet aktier i Danske Bank mellem 29. april 2014 og 19. september 2018.

IMF betegnes i meddelelsen som ét af verdens førende finansieringsfirmaer for komplekse juridiske krav og Quinn Emanuel som verdens største advokatfirma udelukkende specialiseret i erhvervslivets retssager og voldgiftssager.

Njord Law Firm er blandt de ti største danske advokatfirmaer.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
14/06/19

 
6,03%
 
14/06/19

 
5,19%
 
14/06/19

 
1,97%
 
14/06/19

 
0,80%
 
13/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder