Danske Bank vil servere konklusioner fra hvidvasksag i næste uge

Udgivet den 10-09-2018  |  kl. 15:41  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank forventer at kunne fortælle mere om bankens konklusioner fra den store interne undersøgelse af aktiviteterne i den estiske afdeling i næste uge - onsdag den 19. september.

Det fremgår af en meddelelse fra banken mandag eftermiddag.

I forbindelse med offentliggørelsen afholdes der også pressemøde, oplyser Danske Bank.

Flere transaktioner i afdelingen er under mistanke for hvidvask, og i sidste uge kom der nye tal frem i lyset, som potentielt kan øge sagens omfang ganske dramatisk.

Wall Street Journal skrev fredag, at Danske Bank - i sin interne undersøgelse - kigger på transaktioner på omkring 150 mia. dollar - eller 960 mia. kr. - ud af den estiske afdeling i 2007-2015.

Mange af pengene kommer ifølge avisens oplysninger fra selskaber med bånd til Rusland og det tidligere Sovjetunionen.

Hvor stor en del af transaktionerne, der kan sættes i forbindelse med hvidvask, fremgår ikke, skriver avisen. Men alene beløbets størrelse indikerer, at mistænkelige overførsler kan overstige det beløb på 8 mia. dollar, som tidligere har været fremme, skriver Wall Street Journal.

Beløbet på de 150 mia. dollar er også bemærkelsesværdigt al den stund, at hele Estland banksystem har samlede indlån på cirka 17 mia. dollar, skrev avisen fredag.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder