Danske Bank: Whistleblower kan frit offentliggøre tavshedsklausul

Udgivet den 20-11-2018  |  kl. 11:14  |  

Danske Bank vil ikke stoppe briten Howard Wilkinson, der forsøgte at advare om hvidvask i bankens estiske filial, i at offentliggøre sin fratrædelsesaftale fra 2014, hvis han ønsker det.

Det oplyser Danske Bank til Bloomberg News.

- Vi vil ikke have noget imod, at Howard Wilkinson offentliggør hele eller dele af sin fratrædelsesaftale, lyder det i en mail fra banken, der dog ikke selv har planer om at offentliggøre dokumentet.

Aftalen indeholder den tavshedsklausul, som var en af de ting, der blev debatteret under en høring i Folketinget mandag.

Banken oplyser, at aftalen indeholder velkendte standardformuleringer, og den gentager, at ingen af formuleringerne afholder Howard Wilkinson fra at fortælle myndighederne eller politiet om ulovlige aktiviteter, skriver nyhedsbureauet.

Under mandagens høring kritiserede Howard Wilkinson, der arbejdede i Danske Bank i Estland fra 2007 til 2014, blandt andet bankens håndtering af hans tavshedsklausul.

Den gjorde ifølge Howard Wilkinson, at han i lang tid ikke kunne tale med forskellige landes myndigheder om hvidvasksagen, der udsprang fra Estland.

Danske Bank fortalte mandag, at den har en anden opfattelse af sagen, og her afviste banken også, at der er lavet en klausul, som har begrænset den tidligere medarbejder i at tale med myndighederne.

- Der er ingen medarbejdere i Danske Bank, der i deres kontrakter bliver forhindret i at gå til politi eller myndigheder, hvis de har viden om konkrete forhold, sagde Jesper Nielsen, der er midlertidig administrerende direktør hos banken, under høringen i Folketinget.

Navne på kunder og samarbejdspartnere har Howard Wilkinson dog ikke kunnet udtale sig om. Ifølge Danske Bank skyldes det, at banken ellers vil komme på kant med loven om bankhemmeligheder og persondatalovgivningen.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,69%
 
11:19:01

 
7,61%
 
11:19:01

 
4,22%
 
11:19:01

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder