Danske Bank/fmd.: For tidligt at sige noget om eventuel bødestørrelse

Udgivet den 18-03-2019  |  kl. 17:44  |  

Danske Bank undersøges af myndigheder flere steder i verden for den mulige hvidvask i bankens estiske afdeling.

Det er dog endnu for tidligt at spå om, hvorvidt det ender med en bøde til Danmarks største bank - og i så fald hvor stor den bliver.

Det siger bestyrelsesformand Karsten Dybvad mandag på bankens generalforsamling i København:

- Der er ikke andet at gøre end fortsat at undersøge alle de mulige ting og være i dialog med myndighederne.

- Det er for tidligt at sige noget om, hvad bødestørrelsen konkret kan ende med - og om vi overhovedet står til at få en bøde, siger han om spørgsmålet, der blev stillet af en aktionær på generalforsamlingen.

Udover at blive undersøgt i Danmark og Estland er Danske Bank også officielt sigtet ved en domstol i Frankrig i forbindelse med sagen.

I USA undersøges Danske Bank af det amerikanske justitsministerium og den amerikanske børsmyndighed, SEC, i forhold til strafferetligt ansvar i relation til den mulige hvidvasksag.

Karsten Dybvad tror, at spørgsmålet om en mulig bødestørrelse også vil komme ved generalforsamlingen i 2020:

- Jeg er sikker på, vi kommer tilbage til det om et år fra nu, for jeg er overbevidst om, at sagerne vil tage længere tid end det, lyder det fra formanden.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse