Danske Bank/SHB: Kursmål løftes 6 pct. efter positivt regnskab

Udgivet den 02-05-2017  |  kl. 09:15  |  
20170502092835334_org.jpg0Danske Bank har fået hævet kursmålet hos Handelsbanken.3

Danske Bank har fået løftet sit kursmål hos svenske Handelsbanken til 270 kr. fra 255 kr., mens anbefalingen er fastholdt i positivt terræn på "akkumuler".

Ændringen sker efter fredag morgens pæne regnskab for fjerde kvartal, hvor særligt stærke handelsindtægter var med til at trække Danske Banks resultater op i et niveau, der var over det ventede i markedet.

Og den gode start på året giver Handelsbanken tro på, at Danske Bank kan overgå egne forventninger til hele året.

- På baggrund af regnskabet venter vi, at Danske Bank vil opnå et nettoresultat på 19,6 mia. kr. i 2017, hvilket er højere end bankens nuværende forventninger, som er på 17-19 mia. kr. Vi vurderer derfor, at der er god sandsynlighed for, at Danske Bank kan overraske senere på året, skriver Handelsbanken i en kommentar.

Også schweiziske Credit Suisse har løftet sit kursmål for Danske Bank - til 273 kr. fra 266 kr. Her hedder anbefalingen fortsat "outperform".

Danmarks største bank leverede i første kvartal nettorenteindtægter på 5739 mio. kr. mod ventet 5689 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater fra Ritzau Estimates. Handelsindtægterne blev 2705 mio. kr. mod ventet 1895 mio. kr.

På bundlinjen sikrede Danske Bank sig et nettooverskud på 5530 mio. kr. mod ventet 4625 mio. kr. blandt analytikerne, og dermed er banken godt på vej mod at nå forventningerne til hele året om et nettoresultat på 17-19 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Maintain❯  Research❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
17:48:07

 
0,02%
 
16:50:02

 
0,00%
 
17:48:07

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder