Danske Equities ser positivt på DLHs køb af Timber Group
DLH's annoncerede overtagelse af det schweizisk-baserede tt Timber Group er et markant træk mod at blive en komplet aktør i markedet for hårdt træ, og i levering af certificeret hårdt træ, vurderer Danske Equities i et nyt notat.
- Vi vurderer transaktionen som værende positiv fra et finansielt perspektiv, da den, i kombination med Bohman transaktionen, støtter fremtidig vækst og højere marginer, skriver analytikerne.
Overtagelsen af tt Timber Group er et vigtigt træk, da den, udover udvidet salg og distribution i Europa og USA, også tilføjer skovkoncessioner og -bearbejdelse i Congo og Gabon til selskabets forretningsområder.
Udover at styrke leveringsdelen af selskabet, giver købet også DLH mulighed for at supplere kunder med certificeret hårdt træ fra Afrika, hvilket kan blive en vigtig fremtidig driver i Vesteuropa.
Som et resultat af en markant top-linie vækst og øgede marginer har Danske Equities opjusteret sin fair value til 954 kr. pr. aktie fra tidligere 940 kr. pr. aktie.
Til trods for en allerede positiv udvikling i kursen, ser Danske Equities stadig værdisætningen som positiv, baseret på både relativ værdisætning og afkastet på investeret kapital.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›