Danske/SHB: Ser bøder i intervallet 5-11 mia. kr.

Udgivet den 25-09-2018  |  kl. 06:59  |  

Danske Banks hvidvasksag kan give usikkerhed i nogen tid, og sandsynligheden for store bøder er steget. Det vurderer Handelsbanken, der ser flere negative konsekvenser af hvidvasksagen ud over milliardbøder.

Blandt andet kan Danske Bank miste momentum i forretningen, da banken formentlig må investere mere i kontrolfunktioner og processer, der kan sikre, at den opfylder lovgivningen, og at noget lignende ikke sker igen.

- Dette vil medføre mindre fokus på kundeaktivitet. Endelig skal både direktøren og bestyrelsesformanden snart forlade banken, hvilket skaber noget usikkerhed på ledelsesfronten, skriver Handelsbanken i sin morgenkommentar.

Handelsbanken vurderer, at Danske Bank-aktien nu handles med en rabat på 30-40 pct., hvis man sammenligner med, hvor meget investorerne er villige til at betale for en overskudskrone i de øvrige banker.

- Vi mener, at denne rabat afspejler udsigt til højere bøder end tidligere ventet. Vi venter nu bøder i intervallet 5-11 mia. kr., en ESG-rabat (Environmental, Social and Governance, red.) og en rabat på grund af forringelsen af bankens momentum, skriver Handelsbanken i sin morgenkommentar.

Handelsbanken genoptog mandag dækning af Danske Bank med anbefalingen "reducer" og et kursmål på 180 kr.

Aktien i Danske Bank lukkede mandag 2,2 pct. lavere i 166,35 kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder