De største lejligheder er eftertragtede blandt køberne

Udgivet den 03-07-2020  |  kl. 06:00  |  
Ejerlejligheder. Foto: Boligsiden (David Buchmann)

Salget af de store ejerlejligheder er steget igennem det sidste have år. Foto: Boligsiden.

Noget tyder på, at de købere, der på det seneste har været på jagt efter en ny ejerlejlighed, har været interesseret i en med god plads. I hvert fald er der sket en pæn stigning i salget af de største lejligheder.

Det er en tendens, der har været gældende igennem hele det første halvår af 2020. Ifølge en ny opgørelse fra Boligsiden er salget af de største ejerlejligheder på over 95 kvadratmeter konkret steget med 13 procent i det første halvår sammenlignet med gennemsnittet for samme periode i de foregående år.

Ligeledes er der sket en stigning i salget af de mellemstore ejerlejligheder i størrelsesordenen 51-94 kvadratmeter på 13 procent i det første halvår. Til sammenligning er salget af de mindste lejligheder på op til 50 kvadratmeter "kun" steget med 4 procent i den undersøgte periode.

Godt på vej tilbage til normalen

Hvis vi ser isoleret på juni måned alene, er det mere udtalt, at det specifikt er de store lejligheder, som køberne er gået efter. I juni måned er salget af de mindste lejligheder nemlig faldet sammenlignet med gennemsnittet i samme måned i de foregående år, imens der er tale om en stigning i salget af de største lejligheder på 12 procent i samme periode.

"Ejerlejlighederne har været lidt længere tid om at finde tilbage til det niveau, der var før corona. Men det lader til, at vi nu er godt på vej. Med 537 solgte ejerlejligheder alene i sidste uge af juni placerede salget sig her 24 procent over gennemsnitsniveauet for samme uge i de foregående år," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Det bemærkelsesværdige er, at selvom opgørelsen også indeholder salget af projektlejligheder, som typisk er lidt større end de klassiske ejerlejligheder på markedet, er projektsalget faldet under corona, og det er dermed ikke her forklaringen bag stigningen skal findes. Det lader i stedet til, at de købere, som har afventet situationens udvikling på markedet, har fået tiltroen tilbage, og de får nu realiseret deres behov for en ny og større og lejlighed."

Uanset om vi ser på juni måned alene eller hele første halvår, er det dog klart tendensen, at der sælges langt flest af de mellemstore lejligheder i størrelsen 51-94 kvadratmeter.

Salget af ejerlejligheder i første halvår 2020:

Størrelse (antal kvm) Solgte januar-juni (gns. 2015-2019) Solgte januar-juni 2020 Ændring i procent
(0-50) 835 872 4%
(51-94) 4.986 5.623 13%
(95-) 2.249 2.534 13%

(Tabellen er opgjort på baggrund af Boligsidens handelstal for 1. januar 2020 til og med juni måned 2020, og opgørelsen dækker både det almindelige salg samt salg af projektlejligheder. Kilde: Boligsiden)

Salget af ejerlejligheder i juni fordelt på størrelse:

Størrelse (antal kvm) Solgte i juni (gns. 2015-2019) Solgte i juni 2020 Ændring i procent
(0-50) 188 184 -2%
(51-94) 1.065 1.162 9%
(95-) 465 521 12%

(Tabellen er opgjort på baggrund af Boligsidens handelstal for juni måned, og opgørelsen dækker både det almindelige salg samt salg af projektlejligheder. Tallene for juni er foreløbige, da er stadig kan ske ændringer. Kilde: Boligsiden)

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse