Delårsrapport, 1.-3. kvartal 2024/25

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 14:55  |  

Resumé

Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) for 1.-3. kvartal 2024/25 udgør DKK 5,2 mio. mod DKK -1,7 mio. i samme periode året før. Periodens resultat udgør DKK -56,1 mio. mod DKK -55,2 mio. i 1.-3. kvartal 2023/24.

Driften af koncernens ejendomsportefølje bidrager med et positivt resultat på DKK 9,8 mio. mod DKK 7,1 mio. (like for like) i samme periode året før. Nettolejeindtægterne udgør i 1.-3. kvartal 2024/25 DKK 33,0 mio. mod DKK 30,2 mio. (like for like) i samme periode året før og er en stigning på ca. 9 %, hvor særligt koncernens tjekkiske outletcenter bidrager til denne positive udvikling. Ledelsen er generelt tilfreds med den underliggende drift af koncernens ejendomsportefølje.

Periodens værdireguleringer udgør netto DKK -64,2 mio. Som følge af den nuværende usikkerhed i markedet vurderede ledelsen det relevant at indhente nye eksterne vurderinger af værdien af koncernens shoppingcentre i forbindelse med aflæggelse af koncernens delårsrapport for 1. halvår 2024/25. De nye vurderingsrapporter viste, at der siden aflæggelsen af årsregnskabet er sket en betydelig stigning i afkastkravene for shoppingcentre i Danmark, og det medførte betydelige negative værdireguleringer, som påvirkede resultatet i 1. halvår 2024/25. Der er ledelsens vurdering, at der ikke er sket ændringer i afkastkravene i 3. kvartal 2024/25, hvilket underbygges af foreliggende markedsrapporter.

Balancen udgør pr. 31. oktober 2024 DKK 781,1 mio. mod DKK 868,1 mio. pr. 31. januar 2024. Egenkapitalen udgør DKK 274,6 mio. og svarer til en soliditet på 35,2 %. Ejendomsporteføljen udgør 90,1 % af koncernens balance.

Broen Shopping, der ejes i et joint venture mellem CapMan Nordic Real Estate (65 %) og Agat Ejendomme (35 %), er udbudt til salg i markedet. Afhængigt af prisen forbliver Agat Ejendomme gerne medejer og fortsætter også gerne med at varetage udlejning og asset management m.v. af centret. Ledelsen arbejder for, at Agat Ejendomme, hvis der bliver mulighed herfor, kan øge sin ejerandel i centret under forudsætning af, at den nødvendige finansiering kan tilvejebringes.

Efter regnskabsperiodens udløb har koncernens største långiver, som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 8/2024 den 10. december 2024, imødekommet en forlængelse af lånet i Sillebroen Shopping med 2½ år til udløb 30. juni 2028 med mulighed for - under visse forudsætninger - at forlænge løbetiden med yderligere 9 måneder til 31. marts 2029. Det er i den forbindelse aftalt, at bestyrelsen ikke indstiller til udlodning af udbytte i Agat Ejendomme A/S, før lånets restgæld er nedbragt til under DKK 300 mio.

Forventninger til 2024/25 og andre udsagn om fremtiden

Ledelsen forventer fortsat et koncernresultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) på DKK 0-5 mio. for regnskabsåret 2024/25.

Resultatforventningerne fordeles således:

Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 7-12 mio. ogEt resultat før skat af restaktiviteterne på i niveauet DKK -7 mio.

Der henvises i øvrigt til ledelsesberetningens side 8.

Kontaktdetaljer:

Adm. direktør Robert Andersen

Tel. +45 8896 1010

Vedhæftede filer

Agat Q3 2024-25 213800A9E3DB29NTMU72-2024-10-31-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Elon Musk bliver første person med formue over 400 mia. dollar
17:54 Europa/aktier: Lille aktieoptur efter inflationstal fra USA
17:21 Kitkat-producents hovedaktionær rygtes at have afvist et bud fra Marabou-producenten
17:13 Onsdagens obligationer: Rentefald efter inflationstal fra USA blev neutraliseret
17:12 Onsdagens obligationer: Renter lidt ned trods lille stigning i inflationen i USA
17:04 Onsdagens aktier: Pandora og Bavarian dæmpede C25-fald anført af Vestas og Mærsk
15:59 Tørlastindekset Baltic Dry falder 4,3 pct.
15:57 Marabou-producents aktietilbagekøbsprogram giver smæk til mulig udkåren
15:46 USA/tendens: Sværvægtere trækker op i positiv aktiestart i New York efter inflationstal
15:19 Broadcom går grøn dag i møde efter rygter om AI-chipsamarbejde med Apple
15:04 Lovende inflationstal peger mod rentenedsættelse i næste uge vurderer økonomer
14:46 Hvidbjerg Bank ser lavere indtjening til næste år
14:44 USA/tendens: Aktiefutures et nøk op efter inflationstal og fokus på Macy's og GE Vernova
14:12 Marabou-producent annoncerer kæmpemæssigt aktietilbagekøbsprogram
13:56 Opec forudser den hidtil største reduktion i efterspørgslen i år
13:41 Vestas omlægger Isle of Wight-fabrik til produktion af landmøllevinger
13:26 Exxon Mobil øger investeringerne efter kæmpeopkøb
13:21 Europa/aktier: Zara-ejer og Carl Zeiss bunder i næsten fladt marked før USA-tal
13:10 Medarbejders svindel får amerikansk detailkæde til at nedjustere - aktien dratter
12:54 Ørsteds får god pris for taiwanesisk projekt vurderer Sydbank