Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2020 for FirstFarms A/S

Udgivet den 25-11-2020  |  kl. 09:53  |  

Fortsat forventning til stærkt resultat:

FirstFarms leverer et tilfredsstillende resultat i et udfordret marked


FirstFarms A/S har i de første 3 kvartaler af 2020 øget omsætningen med 8 % og forbedret EBITDA med 4 % sammenlignet med samme periode sidste år. Årets resultat til dato er på 17,7 mio. kr. før skat, hvilket på trods af COVID-19 og senest ASF1 i Tyskland, kun er 12 % lavere end sidste års resultat for samme periode.

Resultatet år til dato anses derfor for tilfredsstillende henset til det marked som FirstFarms og hele branchen har opereret i.

FirstFarms' driftsgrene har samlet leveret over budgetteret før værdireguleringer på de biologiske aktiver, men selv om koncernens enkelte landbrug ikke har været direkte berørte af COVID-19, så har der været en indirekte påvirkning som følge af COVID-19 udbrud på flere europæiske slagterier samt udbrud af ASF i Tyskland. Det har givet anledning til uro på markedet for grise, og som følge heraf er priserne på grise faldet væsentligt i forhold til samme periode sidste år.

Det betydelige fald i priserne på grise påvirker resultatet dels gennem lavere priser på de grise vi sælger i 2020 og dels gennem en betydelig negativ regulering af besætningen fra primo til ultimo ud fra dagsværdier. Alene reguleringen af besætningen forventes at udgøre -20 mio. kr. med de nuværende dagspriser på grise.

Som følge heraf nedjusterer selskabet forventningerne til EBITDA til 95-110 mio. kr. og EBIT til 45-60 mio. kr. På trods af de meget lave grisepriser leverer FirstFarms fortsat et stærkt resultat som følge af høj effektivitet i driften samt gevinster ved køb og salg af jord.

"Landbrugserhvervet er voldsomt udfordret i øjeblikket. Særligt COVID-19 sætter for alvor sine spor. Alligevel kan FirstFarms fremlægge et tilfredsstillende resultat for året til dato, og vi fastholder forventningen om et stærkt år. Det kan vi primært tilskrive vores strategi om risikospredning på produkter og driftsgrene.  Jeg er derfor glad for, vi begrænser den risiko vi - og dermed vores investorer - løber," siger adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard.

FirstFarms' målsætning er at udvikle sig til en af Europas bedst drevne og mest profitable virksomheder indenfor jordbrug og fødevarer.

"Det skal ske med afsæt i professionel ledelse og 'best practice', hvor vi fortsat opkøber, udvikler og driver jordbrugs- og fødevarevirksomhed. Vi skal sikre vores investorer attraktive afkast på drift og værditilvækst, fortsætte med at have fokus på risikospredning, og så skal vi hver dag arbejde på at skabe en mere bæredygtig virksomhed," siger Anders H. Nørgaard.

Resume

Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt det ureviderede delårsregnskab for perioden 1. januar - 30. september 2020.

FirstFarms har i regnskabsperioden realiseret: En omsætning på 221,0 mio. kr.Et EBITDA-resultat på 72,8 mio. kr.Et EBIT-resultat på 36,1 mio. kr.Et resultat før skat på 17,7 mio. kr.
  EBITDA og EBIT er forbedret med henholdsvis 2,8 mio. kr. og 3,6 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. Dette til trods for, at der i 2020 har været en negativ værdiregulering på biologiske aktiver på -11 mio. kr. mod en positiv værdiregulering i 2019 på 18 mio. kr. en samlet forskel på -29 mio. kr. Dette modsvares dog delvist af indtægtsførsel af badwill på 19,7 mio. kr. vedrørende købet af AISM srl.

FirstFarms har i juni 2020 købt AISM srl. (Nu FirstFarms Agro North srl.) FirstFarms Agro North ejer 2.430 hektar dyrket, bortforpagtet landbrugsjord i Rumænien, et moderne siloanlæg med 6.000 tons lagerkapacitet, fodermølle samt lager- og administrationsfaciliteter.Der er i forbindelse med opgørelsen af værdierne i selskabet realiseret en merværdi i forhold til købsprisen på 19,7 mio. kr. (se side 13-14) Denne merværdi er indtægtsført i resultatopgørelsen.
  Driftsgrene Mælk: Mælkeprisen har været lavere end budgetteret, mens effektivitet og produktion har været bedre end forventet, samlet set ligger mælkeproduktionen dog under forventningerneGrise: Priserne på små- og slagtegrise er faldet væsentligt i løbet af de første 3 kvartaler. Dette har medført, at der i 2020 er en negativ værdiregulering på grisene på i alt 17 mio. kr. mod en positiv regulering i 2019 på 7 mio. kr. Samlet er resultatet for 2020 påvirket negativt med 24 mio. kr. i forhold til samme periode i 2019.Afgrøder: Høsten har samlet set været lavere end budgetteret, primært som følge af tørke i Østrumænien.
Jord Et af de væsentlige fundamenter for driften er landbrugsjorden, men også ejerskab eller leje af jorden. Jorden er opkøbt eller er på lejekontrakter, som løbende forlænges. Driftsværdien er og bliver derfor løbende væsentligt forøget. Denne værditilvækst er ikke medtaget i FirstFarms' aktivopgørelser på jord. Værditilvæksten realiseres løbende i form af salg, som understøtter den løbende drift og vækstrammer.

FirstFarms har indgået aftale om salg af 1.675 hektar jord, hvoraf de første 618 hektar er overdraget og betalt i oktober, jf. selskabsmeddelelse nr. 28/2020. Det gennemførte salg udgør 31 mio. kr. Den samlede salgspris udgør 85 mio. kr., og forventes at påvirke EBIT med 40 mio. kr. i 2020 og 2021.

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

Om FirstFarms:

FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.


1 ASF: Afrikansk svinepest


Vedhæftede filer

(29) Q3-2020 (DK) CEO Anders H. Nørgaard CEO Anders H. Nørgaard

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne