Delegation af kapitalforvaltningsydelser

Udgivet den 09-03-2021  |  kl. 14:00  |  

Sparinvest S.A., som er administrationsselskab for og varetager den daglige ledelse af Investeringsforeningen Sparinvest via ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg, skal hermed meddele, at Sparinvest S.A. har videredelegeret kapitalforvaltningsydelser helt eller delvist til Nykredit Portefølje Administration A/S.

Delegationen indebærer, at Nykredit Portefølje Admini­stration A/S fremadrettet vil udføre en række kapitalforvaltningsydelser på vegne af Sparinvest S.A. og selskabets danske filial, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg. Delegationen ændrer ikke på Sparinvest S.A.'s forpligtelser som administrationsselskab over for foreningen.

Investeringsrådgivning er for udvalgte afdelinger en del af den delegerede kapitalforvaltningsydelse til Nykredit Portefølje Administration A/S. Nykredit Portefølje Administration A/S har videredelegeret investeringsrådgivningen til Nykredit Bank A/S. Nykredit Portefølje Administration A/S' hovedvirksomhed er investeringsforvaltningsvirksomhed, og Nykredit Bank A/S' hovedvirksomhed er pengeinstitutvirksomhed.

Nykredit Portefølje Administration A/S er 100 % ejet af Nykredit Bank A/S. Nykredit Bank A/S er fore­ning­ens depotbank og ejer ligeledes 75 % af aktierne i Sparinvest Holdings SE, som ejer 100 % af aktierne i Sparinvest S.A. Interessekonflikter håndteres i henhold til Sparinvest S.A.'s politik for håndtering af interessekonflikter og er registreret i Sparinvest S.A.'s register for interes­se­­konflikter. For yderligere information om Sparinvest S.A.'s politik for håndtering af interessekonflikter henvises til sparinvest.dk.

Oversigt over de berørte afdelinger er vedhæftet denne selskabsmeddelelse. 

Henvendelser vedrørende nærværende selskabsmeddelelse kan rettes til direktør Niels Solon, tlf. nr. 36 34 75 03.

Med venlig hilsen

Direktionen
Sparinvest S.A.

Vedhæftet fil

Bilag 1 Delegation af kapitalforvaltningsydelser - IF Sparinvest

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder