Dell er på vej tilbage på børsen

Udgivet den 02-07-2018  |  kl. 16:54  |  

Computergiganten Dell blev taget af børsen i 2013, men nu er selskabet på vej tilbage, skriver Reuters.

Vejen dertil er dog ikke helt normal, da det sker ved et køb af selskabets aktier i datterselskabet Vmware, som blev udstedt i 2016 for at finansiere et opkøb af datafirmaet EMC.

Dell ejer 80 pct. af aktierne i Vmware, og købet sker ved, at Vmware-aktionærerne får 1,37 Dell-aktier, som de så har mulighed for at sælge til en pris på 109 dollar per Dell-aktie.

Samlet har handlen en værdi af 9 mia. dollar, og købet sker for at gøre Dells ejerstruktur mere enkel.

Efter handlen vil Vmware-aktionærerne have 21-31 pct. af Dell-aktierne, afhængig af hvor mange der vælger kontant betaling.

Aktierne vil efterfølgende blive noteret på børsen i New York.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder