Demant/CEO: Sonova har fundet fordums styrke hos VA

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 09:27  |  
Arkiv: Foto

Demant har ikke for alvor vundet momentum hos den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA) efter lanceringen af Oticon Opn S, hvor markedsandelen ifølge juli-tallene er på stort set samme niveau som inden lanceringen i maj.

Det skyldes primært, at schweiziske Sonova med sin lancering af Phonak Audéo Marvel har vundet stort indpas i salgskanalen, der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

Og Demant vil meget gerne gøre det bedre og vinde nye markedsandele, lyder det fra selskabet selv, som dog også ser en fastholdelse af markedsandelen som en lille succes, fordi flere af de andre aktører - herunder GN Hearing - har tabt stort siden lanceringsvinduet i maj.

I en optakt til onsdagens regnskab for første halvår vurderede Jyske Bank, at Sonovas succes også kunne hænge sammen med aggressivitet på priserne, men den forklaring tror de ikke på hos Demant-ledelsen.

Sonova har kort og godt gjort det godt, lyder det ærlige svar.

- Jeg tror ikke rigtigt, at man kan tale om, at prisjusteringer hos VA driver noget. Det har normalt meget lidt med priserne at gøre, når man først er på listen, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, til Ritzau Finans.

- Der må vi erkende, at Sonova har været hos VA i mange år og lige nu returnerer til sin tidligere meget stærke position. Det er den goodwill, som er i systemet. Vi har også tænkt os at klø på og fortsætte for at få noget mere ud af Oticon Opn S. Men man kan sige, at vi har stået stille, og flere andre er gået tilbage, så på den måde har Opn S også bidraget med et positivt momentum i VA, fortsætter han.

I juli voksede Sonovas markedsandel hos VA målt på værdi til 42,4 pct. fra 39,7 pct. i juni. Siden lanceringen af Marvel i maj er Sonovas markedsandel steget fra 27 pct. - altså med mere end 15 pct.point.

Demant måtte samtidig se sin markedsandel skrumpe til 17,3 pct. fra 18,2 pct.

Dermed er det danske selskabs samlede fremgang hos VA, siden det lancerede Oticon Opn S i salgskanalen i maj, nu nede på 0,8 pct.point.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder