Demant/UBS: Kursmålet sænkes til 175 kr. fra 190 kr.

Udgivet den 10-10-2019  |  kl. 12:40  |  
Novo Nordisk

Schweiziske UBS har sænket sit kursmål for aktien i Demant til 175 kr. fra 190 kr., mens anbefalingen "neutral" fastholdes.

Det bekræfter banken over for Ritzau Finans.

Demant-aktien falder torsdag over middag med 2 pct. til 161,65 kr. Aktien er dykket tungt siden starten af september, hvor det kom frem, at selskabet har været udsat for et hackerangreb.

Siden har Demant løbende kommunikeret omkring genopretningen af selskabets kritiske it-systemer, der blev lukket som følge af episoden, og det danske selskab har opgjort de umiddelbare omkostninger ved angrebet til 550-650 mio. kr. - inklusive 100 mio. kr. i forsikringsdækning.

Derfor er forventningerne til hele 2019's driftsresultat også blevet sænket tilsvarende.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder