Den Danske Banks december-prognose for dansk økonomi

Dansk økonomi bliver i de kommende år præget af høj vækst, men moderat inflationsrisiko. Den atypiske blanding skyldes for det første, at « procentpoint af væksten i både 1996 og 1997 kommer fra produktion, der ikke vil øge inflationspresset. For det andet er der et nedadgående strukturelt pres på inflationen på «-1 pct.

Pengepolitikkens hovedsigte er fortsat rettet mod valutakursen. Eftersom kronen næppe sættes under pres, ventes ingen isolerede danske forhøjelser af de ledende renter i det kommende år. Det vil formentlig også være et ineffektivt instrument til at dæmpe aktiviteten i byggesektoren - ikke mindst med en stejl rentekurve.

Når kronen ikke sættes under pres, skyldes det ikke mindst, at betalingsbalancen ventes at stabilisere sig på 1-1« pct. af BNP i 1997 og 1998. Forbedringen skyldes, at der for alvor er kommet gang i eksporten - dog især af "øvrige tjenester". Samtidig er importen fortsat svag.

De seneste måneders mest positive nyhed var det fortsatte fald i byggeriets lønstigningstakt til 3,6 pct. De vigende lønstigninger understøtter, at overenskomstforhandlingerne i 1997 vil ende med beherskede lønstigninger.

På baggrund af den positive udvikling i dansk økonomi er skønnet for BNP-væksten hævet til godt 2 pct. i 1996 og 2þ pct. i 1997. På trods af væksten venter vi ikke tiltagende inflation. Det skyldes bl.a., at omkring « procentpoint af væksten i hvert af årene 1995-97 skyldes forhold, der ikke øger inflationspresset - blandt andet eksport af "øvrige tjenester" og produktion i Nordsøen.

Valuta og renter

I årets første 8 måneder lå kronen relativt stabilt omkring 386 over for DEM. Men i de seneste måneder er kronen blevet mindre resistent over for udsving i USD mod DEM, og de seneste bevægelser mod 383 over for DEM har således reflekteret styrkelser af USD. Styrkes USD til mere end de ventede 155 over for DEM, kan kronen også blive styrket til mere end 383 over for DEM.

På trods af kronens styrkelse mod DEM er den effektive kronekurs faldet - ikke mindst fordi britiske pund og norske kroner er steget markant. Udviklingen har cementeret, at Nationalbankens valutapolitik er pragmatisk, og at den ikke kun er rettet mod kursen på DEM. Den manglende eksplicitte valutamålsætning giver lidt mere usikkerhed om valutaudviklingen på kort sigt, men øger formentlig også Nationalbankens handlefrihed ved i et vist omfang at forhindre uro i at opstå.

Den pragmatiske politik giver plads til at lade andre overvejelser spille ind på valutaudviklingen. Forårets svækkelse af den effektive kronekurs faldt sammen med den megen tale om en vækstpause i økonomien, der i den situation næppe ville have taget skade af at blive stimuleret af valutakursen. Hvis kronen derimod var fulgt med DEM ned i de seneste måneder, ville det have stimuleret eksporten i en situation, hvor mange investorer frygter, at økonomien kan blive overophedet i løbet af 1997.

Det er værd at slå fast, at pengepolitikken primært skal sikre den ønskede udvikling i kronen. Derfor venter vi ikke, at Nationalbanken vil hæve de korte renter af konjunkturmæssige årsager. I givet fald ville det næppe have den ønskede virkning. Risikoen for accelererende lønstigninger forekommer p.t. størst på byggeområdet. Men hvis renterne sættes op, vil det primært påvirke økonomien gennem en styrkelse af kronen. Det vil især skade industrieksporten, der i forvejen er i knæ. Hvis renteudviklingen skal påvirke byggeriet, skal byggerenten stige. Det forekommer mere tvivlsomt i en situation, hvor rentekurven i forvejen er stejl.

På baggrund af overskuddet på betalingsbalancen ventes spændet på 3-månedersrenten at holde sig på omkring 50 bp i det kommende år.

Det forekommer sikkert, ØMU'ens 3. fase starter til tiden med en hård kerne af mindst 8 lande. I det seneste år har Spanien, Portugal og Italien dog forbedret deres økonomiske situation så meget, at det ikke længere kan udelukkes, at de kan deltage fra starten på den 3. fase eller kort efter. En bred ØMU vil øge risikoen for, at Euro'en bliver en svag valuta, og det ventes i det kommende år at gøre danske fordringer relativt mere attraktive for udenlandske investorer.

Sammen med den positive danske udvikling i inflation, budgetunderskud og betalingsbalance ventes det, at det 10-årige spænd i det kommende år kan nærme sig 50 bp.

Makroøkonomi

Der er ikke ændret væsentligt i vurderingen af forbruget siden september-prognosen. Men turistudgifterne har en lidt anden profil, og det har flyttet knap ¬ pct. af forbrugsvæksten fra 1996 til 1997. Desuden er vurderingen af det samlede bilsalg til private og erhverv hævet svagt til henholdsvis 130.000 og 125.000 i 1997 og 1998. Der er heller ikke ændret væsentligt i vurderingen af de konjunkturfølsomme investeringer. De udviklede sig som ventet svagt i 1. halvår, og industriens konjunkturbarometer tyder fortsat på, at situationen bedres i løbet af 2. halvår. Men for 1996 som helhed vil væksten være moderat.

Når de samlede private erhvervsinvesteringer ligger lidt højere end i den forrige prognose, skyldes det primært, at aktiviteten på broprojekterne m.v. var noget stærkere end ventet i 2. kvartal. Beskæftigelsesmæs- sigt vil deres betydning dog efterhånden aftage. Boliginvesteringerne er hævet svagt til 5 pct. i 1997 som konsekvens af 2. kvartals nationalregnskab og af, at de seneste måneders påbegyndelser har været lidt stærkere end ventet. Væksten i de reale kontantpriser ventes gradvist at aftage, og det vil tage toppen af stigningen i byggeaktiviteten i 1997.

Udenrigshandel og balancer

Eksportudviklingen har generelt været mere positiv end ventet i 1996, men det skyldes især "øvrige tjenester" (øvrige ud over turisme). Industrieksporten ligger fortsat svagt, men der er tegn på bedring, eftersom ordrerne er steget i de seneste måneder. Importen har været svagere end ventet, og vil næppe stige med mere end 1-1« pct. i mængder i 1996. Det skyldes bl.a., at importlagrene reduceres. Den svage import og den stigende tjenesteeksport er de væsentligste årsager til, at vi nu venter et overskud på betalingsbalancen på 14 mia.kr. i 1996. Overskuddet ventes at stabilisere sig på det niveau i 1997 og 1998.

Kvartalets mest positive tal var faldet i byggeriets lønstigningstakt til 3,6 pct. i 3. kvartal. Det indikerer, at de spirende lokale flaskehalsproblemer i byggeriet endnu ikke har påvirket lønningerne. Vi venter, at forårets overenskomstforhandlinger ender med moderate lønstigninger, så tendensen til aftagende generelle lønstigninger fortsætter i 1997.

Den stigende vækst, højere selskabsskatter end ventet og engangsindtægter i finansloven for 1997 er de væsentligste årsager til, at skønnet for det offentlige budgetunderskud i 1997 er forbedret til knap 3 mia. kr. I 1998 ventes den underfinansierede skattereform at føre til en mindre forværring af budgettet.

Inflationsforskelle reduceres

Den danske inflation vil i de kommende år blive påvirket af en række modsatrettede faktorer, hvoraf den mest interessante er et strukturelt nedadrettet pres på inflationen.

Det skyldes for det første revisionen af forbrugerprisindekset. Vores beregninger viser, at det vil sænke inflationen med 0,3-0,4 procentpoint - stort set som ved revisionen i Tyskland i efteråret 1995. Men mens tyskerne fik hele forbedringen på en gang, vil den sive ind i de danske inflationstal i løbet af det kommende år. En af de væsentligste ændringer vedrørte de såkaldte repræsentantvarer, der er de varer, man faktisk følger priserne på. Fremover vil PC'ere f.eks. indgå.

For det andet ventes stigende konkurrence at trække inflationen ned med yderligere 0,4 point i de kommende år. Erfaringer fra Sverige viser, at introduktionen af "megastores" med forbrugerelektronik og hårde hvidevarer kan føre til generelle prisfald på disse varer på omkring 10 pct. Tilsvarende fald i Danmark vil reducere inflationen