Det Hvide Hus åbner for genoptagelse af handel med Huawei

Udgivet den 19-07-2019  |  kl. 23:11  |  

USA's finansminister, Steven Mnuchin, og Det Hvide Hus' økonomiske rådgiver Larry Kudlow har ifølge Bloomberg News inviteret en række store teknologiselskaber på besøg for at tale en mulig genoptagelse af handel med kinesiske Huawei.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder.

Ifølge kilderne skal de to topfolk fra Trump-regeringen mødes med repræsentanter fra en stribe store amerikanske teknologiselskaber mandag.

Blandt andet Intel og Qualcomm er inviteret til mødet, skriver Bloomberg News, der mener at vide, at mødet skal ses som en klart signal fra USA's præsident, Donald Trump, om, at han tager sit løfte fra sidste måneds G20-møde seriøst.

Her aftalte Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, en våbenhvile i handelskrigen, og som en del af aftalen skulle Kina igen købe flere landbrugsprodukter fra USA, mens Donald Trump lovede at løsne op for grebet mod Huawei, som har været underlagt karantæne hos de amerikanske selskaber på præsidentens ordre.

Det har betydet, at halvlederproducenter som Intel og Qualcomm ikke har måttet sælge deres produkter til den kinesiske telekæmpe.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder