DFDS Delårsrapport 2. kvt. 2020

Udgivet den 12-08-2020  |  kl. 05:51  |  

Selskabsmeddelelse nr. 19/2020

 

HURTIGERE LØFT I EFTERSPØRGSEL END FORVENTET

• Stigning i fragtmængder mod slutningen af 2. kvt. og i juli

• God efterspørgsel fra passagerer på genåbnede ruter

• Ekstraordinær negativ resultatpåvirkning fra passagerer i 2. kvt.

• Forventning forbedret: Et EBITDA på DKK 2,2-2,5 mia. forventes nu for 2020 (før: Sandsynlig reduktion ned mod DKK 2 mia.)

 

2. KVT. 2020

• Omsætning 34% ned til DKK 2,8 mia.

• EBITDA 49% ned til DKK 507 mio.

• Passageraktiviteter årsag til hovedparten af resultatnedgang

 

FORVENTNING 2020

• EBITDA på DKK 2,2-2,5 mia. Før: Sandsynlig reduktion ned mod DKK 2 mia. (2019: DKK 3,6 mia.)

• Investeringer på omkring DKK 1,6 mia., uændret

 

"Vores fremtidsudsigt er forbedret. Fragtmængderne er stigende, og efterspørgslen efter færgerejser giver grund til en vis optimisme på vores genåbnede passagerruter. Det er uvist om stigningen i efterspørgslen er holdbar, og vi er derfor meget opmærksomme på udviklingen," siger Torben Carlsen, CEO.

 

NØGLETAL              
               
  2020 2019   2019-20 2018-19   2019
DKK mio. 2.kvt. 2.kvt. Ændr. % LTM* LTM* Ændr. % Hele året
               
Omsætning  2.798  4.241 -34,0%  15.092  16.449 -8,2%  16.592
EBITDA før særlige poster 507 989 -48,8% 3.083 3.709 -16,9% 3.633
EBIT før særlige poster 48  541 n.a.  1.156  1.963 -41,1%  1.751
Resultat før skat og særlige poster  -33  486 n.a.  893  1.688 -47,1%  1.472
Resultat før skat  11  456 n.a.  878  1.685 -47,9%  1.371

*Sidste tolv måneder

 

Omsætningen faldt med DKK 1,4 mia. til DKK 2,8 mia. i 2. kvt. og EBITDA før særlige poster faldt med DKK 483 mio. til DKK 507 mio.

Rejserestriktionerne, der blev indført for at begrænse spredningen af Covid-19, skabte ekstraordinært negative forhold for passageraktiviteterne, hvilket førte til en nedgang i EBITDA på DKK 366 mio. sammenlignet med 2019. Udviklingen for fragtfærge- og logistikaktiviteterne var bedre end forventet i 2. kvt. med en nedgang i EBITDA på DKK 117 mio., inklusive ikke-fordelte poster, med en nedgang på kun DKK 7 mio. for logistikdelen.

 

Forventning 2020

Forventningerne til 2020 forbedredes efter, at fragtmængderne kom tilbage hurtigere end forudset mod slutningen af 2. kvt og i juli. Genåbningen af alle passagerservices og god efterspørgsel fra passagerer, særligt mellem Norge og Danmark, har også nedbragt usikkerheden.

Som følge af den forbedrede situation forventes nu et EBITDA før særlige poster på DKK 2,2-2,5 mia. i 2020. Den tidligere forventning til EBITDA før særlige poster var en sandsynlig reduktion ned mod DKK 2 mia.

Usikkerheden er fortsat forøget og forventningen og dens forudsætninger kan stadig ændre sig betydeligt i resten af året.

Forudsætningerne for forventningen er uddybet i den engelske udgave af rapporten på side 9.

 

Se delårsrapporten for 2. kvt. 2020 her:

https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q2-report-2020

 

12. august 2020. Telekonference i dag kl. 10.00 CET

Adgangskode: 82381292# Telefonnumre til konferencen: DK +45 35445577, US +1 631 913 1422, UK +44 333 300 0804

 

Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Gert Jakobsen, Communications +45 33 42 32 97

 

This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

 

Vedhæftede filer

UK DFDS Q2 2020 DK DFDS Q2 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal