DFDS kan blive ramt af tyrkisk uro: Aktien lider største fald i ti år

Udgivet den 13-08-2018  |  kl. 11:31  |  
Arkiv: Foto

Den tyrkiske valuta, lira, har været i frit fald de seneste dage, og det smitter af på DFDS-aktien mandag, hvor aktien oplever det største fald i ti år.

DFDS-aktien falder 10,8 pct. til 337 kr., hvilket er det næststørste fald nogensinde for aktien. Det største var tilbage i januar 2008 omkring finanskrisen, hvor aktien på en dag dykkede over 13 pct.

DFDS købte i juni det tyrkiske rederi UN Ro-Ro i en handel til 7,1 mia. kr., og det gav det danske selskab fem nye ruter i Middelhavet.

- Noget kunne tyde på, at det nuværende økonomiske stormvejr i Tyrkiet kunne tænkes at være en kæp i hjulet i det mindste på kort sigt for den så sejrsvante koncern, skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en kommentar.

Den tyrkisk lira er blevet svækket med knap 27 pct. siden starten af august. Siden starten af 2018 er svækkelsen på 42 pct. Mandag skal man betale 0,95 kr. for en lira mod 1,63 kr. i starten af året.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder