DIBA Bank: Reducerer antallet af medarbejdere
DiBa Bank reducerer antallet af medarbejdere og sammenlægger to filialer.
Skriver selskabet i en meddelelese
Den forværrede samfundsøkonomiske situation og den deraf afledte tilbageholdenhed hos både forbrugere og virksomheder samt en meget lav aktivitet på blandt andet boligmarkedet har medført et lavere aktivitetsniveau i DiBa Bank.
Som følge heraf - og fordi der ikke umiddelbart er udsigt til nogen konjunkturmæssig bedring - tilpasser banken sine ressourcer med henblik på at opnå besparelser.
Antallet af medarbejdere reduceres med 14, og samtidig er det besluttet at sammenlægge filialen i Sct. Jørgens Park i Næstved med filialen på Axeltorv i bankens hovedkontor. Kunder og medarbejdere fra filialen i Sct. Jørgens Park tilknyttes Axeltorv afdeling pr. 30. januar 2012.
Løn mv. til opsagte medarbejdere ventes at påvirke driftsresultatet i 2011 med 7-9 mio. kr. Forventningerne til årets samlede basisindtjening fastholdes i niveauet 40-50 mio. kr.
Besparelserne ved reduktionen af medarbejdere og filialsammenlægningen ventes at påvirke driftsresultatet positivt i løbet af 2012. Fremadrettet vil besparelserne årligt forbedre driftsresultatet med ca. 10 mio. kr.