Disney i fald efter sænket anbefaling

Udgivet den 18-10-2021  |  kl. 13:31  |  

Disney bevæger sig som Bambi på glatis på det amerikanske formarked mandag, efter at finanshuset Barclays har sænket anbefalingen af aktien til "ligevægt" fra "overvægt".

Det fremgår af Bloomberg News.

Den sænkede anbefaling begrundes med, at væksten af Disneys streamingtjeneste Disney+ er stagneret markant. Finanshuset ser derfor Disney stå over for en "svær" udfordring med at nå målet på 300-350 mio. betalende abonnementskunder inden 2024.

Også kursmålet af aktien sænkes til 175 dollar fra 210 dollar.

Disney falder 1,8 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Selver Elezovic

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder