Djurslands Bank: Uffe Vithen Petersen valgt ind i bestyrelsen

Udgivet den 16-03-2006  |  kl. 09:38  |  

Repræsentantskabet i Djurslands Bank har på sit første møde efter generalforsamlingen den 15. marts 2006 nyvalgt forretningsfører Uffe Vithen Petersen, Egå, til bankens bestyrelse.

Det oplyser Djurslands Bank i en børsmeddelelse torsdag.

Uffe Vithen Petersen indtræder i bestyrelsen i stedet for direktør Bent Christiansen, Ryomgaard, der af helbredsmæssige årsager ikke genopstillede til repræsentantskabet.

Endvidere er kunderådgiver Helle Bærentsen, Egå, blevet nyvalgt til bestyrelsen som den ene af de tre medarbejdervalgte repræsentanter.

Helle Bærentsen indtræder i bestyrelsen i stedet for prokurist Poul Erik Have, der ikke genopstillede.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder