DK/økonomer: Nulinflation støtter forbruget - kan gå i minus

Udgivet den 10-05-2016  |  kl. 10:50  |  

Den danske inflation var i april uændret sammenlignet med samme måned sidste år. På den ene side er det godt for privatforbruget, at pengene rækker længere, men på den anden side kan udviklingen i forbrugerpriserne risikere at få negativt fortegn inden længe, hvilket potentielt kan føre til en deflationsspiral.

Sådan lyder vurderingen fra en række danske økonomer.

- Det er tiltrængt benzin til det spæde danske opsving, der primært har været drevet af stigende privatforbrug. Den lave inflation sørger nemlig for, at danskernes penge rækker længere, samtidig med at den skaber mulighed for ganske pæne reallønsstigninger. Det er nogle af de elementer, man kan sætte sin lid til, vil få danskerne til at bruge flere penge, skriver Søren V. Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank, i en analyse og tilføjer:

- Det er nemlig helt essentielt, hvis vi skal ud af den nuværende sump af meget lav vækst.

Thomas Lynggard Germann, der er senioranalytiker i Arbejdernes Landsbank, påpeger, at den flade udvikling i forbrugerpriserne også kan tvinge danske butikker til at holde priserne i ro fremadrettet.

- Manglen på inflation er ud over en lavere pris på olie i forhold til for et par år siden udtryk for svag vækst både herhjemme og i udlandet. Den lave vækst betyder, at virksomhederne er forsigtige med at sætte priserne op og i nogle tilfælde ligefrem nødt til at sætte dem ned for at bevare en omsætning, skriver han i et notat.

NEGATIV INFLATION

Hos Jyske Bank lyder vurderingen, at danske forbrugerpriser meget vel kan gå i nul inden for få måneder.

- Det ligger til, at den årlige inflation potentielt kan gå under nul i maj eller juni. Først senere på året står inflationen til at stige lidt. Så medmindre olieprisen igen begynder at stige hastigt inden for kort tid, så kan vi meget vel komme ned på minus 0,1 pct. inden længe, skriver Jyske Bank i en analyse.

- Den meget lave inflation kan glide over i deflation, og får vi først en længerevarende periode med faldende priser, så kan det skabe en giftig spiral, hvor danskerne holder pungen i lommen og venter med at forbruge, tilføjer Søren V. Krisentensen.

Han påpeger dog, at risikoen for en deflationsspiral ikke er overhængende på nuværende tidspunkt.

/ritzau/FINANS

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder