DK/ØR: Vækstskøn justeres lidt ned

Udgivet den 17-12-2018  |  kl. 13:33  |  

Dansk økonomi er godt inde i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er steget uafbrudt i mere end fem år, og der er solidt grundlag for, at udviklingen kan fortsætte.

Det kan man læse ud af regeringens prognose Økonomisk Redegørelse, der er offentliggjort mandag.

- Vi er inde i det, der tegner til at blive et langt opsving. Det skyldes ikke mindst de reformer, som er vedtaget på tværs af skiftende regeringer, konstaterer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en pressemeddelelse.

Han peger på, at flere i dag har incitament til at arbejde, flere står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at man skal mere end 30 år tilbage for at finde lige så få offentligt forsørgede som i dag.

Skønnet for væksten er godt nok sænket en smule, men der ventes stadig pæn vækst. I den seneste opdatering fra august var skønnet for BNP-væksten i år og næste år 1,8 pct., men i begge år er den justeret ned til 1,7 pct. i decembers Økonomisk Redegørelse. I 2020 ventes BNP at dykke et nyk mere og skønnes at blive på 1,6 pct.

Skønnet for 2018 er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i første kvartal 2017 for brug af intellektuelle rettigheder. Inklusive dette ventes væksten i 2018 at blive på 1,3 pct., oplyses det i redegørelsen.

Arbejdsmarkedet vil fortsætte med at vise lav og faldende ledighed. Bruttoledigheden ventes i 2020 at falde til 99.000. For i år og næste år lyder skønnet på 108.000 og 103.000, hvilket er uændret fra august opdateringen.

Det har knebet med at skønne over inflationen i år. Her er skønnet nu 0,6 pct., mens det i august var 1,1 pct. og tilbage i maj lå det på 1,0 pct. Derimod er der ikke sket den store ændring skønnet for 2019. Det lyder nu på 1,5 pct. mod 1,6 pct. i august. I 2020 ventes inflationen at blive på 1,8 pct.

Skøn over privatforbruget er heller ikke ændret meget. Det skønnes i år at stige 2,4 pct. og med 2,1 pct. i 2019, mens det året efter ses stige på 2,3 pct.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,36%
 
20:53:01

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder