DK/Jyske Bank: Efter seks års opsving ses begyndende sprækker

Udgivet den 19-12-2018  |  kl. 12:35  |  

Det går stadig godt i Danmark, slår Jyske Bank fast i sin nyeste prognose over den danske økonomi. Men efter seks års opsving kan der nu anes sprækker i vækstbilledet, lyder advarslen.

- Beskæftigelsesstigningen på 9.000 personer i tredje kvartal er i sig selv særdeles flot, men det er dog den laveste stigning siden fjerde kvartal 2014, skriver banken.

- Vækstsignalerne fra Europa er samtidig langt fra så stærke som tidligere, og fald i forbrugertilliden indikerer, at danskernes optimisme er blevet mindre. Dertil kommer, at ejerlejlighedsmarkedet i København er begyndt at køle af med små prisfald, lyder det i prognosen.

Jyske Bank forventer dog ikke, at opsvinget vil gå i stå i den nærmeste fremtid, ligesom der intet dramatisk er i de lidt mindre stærke signaler.

- Men de er dog nok alligevel et varsel om, at opsvinget gradvist vil løje af over de næste år. Og så er der selvfølgelig fortsat en risiko for, at de globale handelskrigstendenser eskalerer med negativ afsmitning til Danmark, lige som et eventuelt hårdt brexit kan påvirke negativt, fremgår det af prognosen.

Jyske Bank har rettet en smule på sin forventning til BNP-væksten i forhold til den seneste prognose, der blev udsendt i september.

Banken tager toppen af sin forventning til BNP-væksten i 2018, så den nu lyder på 0,7 pct. i stedet for 0,8 pct. Der lægges tilsvarende til BNP-væksten i 2019, som nu ventes at blive 1,7 pct. I 2020 venter Jyske Bank en BNP-vækst på 1,2 pct.

- Efter tre år i træk med en årlig BNP-vækst på over 2 pct. står væksten til at aftage til under 1 pct. i 2018, skriver banken.

- Opbremsningen ser dog mindre markant ud, når man korrigerer for et stort patentsalg til udlandet i første kvartal 2017 og sommertørkens negative effekt på landbrugets afgrøder.

- Og ud over det forbehold er det generelt ikke vores indtryk, at økonomien allerede nu er gået så brat ned i gear, som de usikre BNP-tal antyder, lyder det i prognosen.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder