DK/OECD: BNP vil vokse mere i år end i 2018 - det vender igen i 2020

Udgivet den 15-01-2019  |  kl. 15:11  |  

Den økonomiske vækst i Danmark vil vokse mere i år end sidste år, mens væksten i 2020 vil være lidt mere afdæmpet.

Sådan lyder vurderingen fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i en landerapport om Danmark tirsdag.

Her fremgår det, at OECD forventer en vækst i det danske bruttonationalprodukt (BNP) på 1,9 pct. i 2019 og 1,6 pct. i 2020. Til sammenligning lyder BNP-prognosen for 2018 på en stigning på 1,2 pct.

Den økonomiske vækst sidste år er dog påvirket af et stærkt sammenligningsgrundlag, da et stort patentsalg i medicinalindustrien i første kvartal af 2017 var med til at trække det danske BNP en godt stykke op det år.

Organisationen venter desuden, at det danske privatforbrug vil være steget med 2,5 pct. sidste år, og at stigningstakten i de to år efter vil være faldet til 2,2 pct.

OECD forventer også, at 2018 bød på et fald i eksporten på 0,5 pct., men at den post igen vil vokse med 2,8 pct. og 3,0 pct. i henholdsvis 2019 og 2020.

I den samme treårige periode lyder prognosen for importen på en stigning på 2,9 pct., 2,2 pct. og 3,8 pct., fremgår det af rapporten.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,58%
 
21:55:02

 
5,96%
 
17:00:02

 
3,41%
 
17:00:02

 
3,25%
 
17:30:02

 
2,52%
 
17:00:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder