DLH IVÆRKSÆTTER TILBAGEKØB AF EGNE AKTIER

Udgivet den 19-11-2018  |  kl. 07:44  |  


  Selskabsmeddelelse nr. 14/2018

 

 

Søborg 19. november 2018

 

 


Bestyrelsen for DLH A/S har dags dato besluttet at iværksætte et aktietilbagekøb for maksimalt DKK 5 mio. svarende til maksimalt 6,44% af selskabets aktiekapital ved en kurs pr. aktie DKK 1,45.
Baggrund for tilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 28. april 2017 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:
På generalforsamlingen den 28. april 2017 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier gældende for en periode på 5 år at regne fra datoen for generalforsamlingsgodkendelsen. Der blev givet bemyndigelse til at erhverve egne aktier op til det punkt, hvor den nominelle værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier udgør 25% af selskabets nominelle aktiekapital. Selskabet må ikke erhverve egne aktier til under kurs pari, og selskabet må højst betale en pris, der svarer til den senest noterede handelskurs på Nasdaq Copenhagen forud for handlens indgåelse tillagt 5%
Med iværksættelsen af tilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. DLH A/S besidder dags dato ingen egne aktier.
Tilbagekøbet indgår som en del af selskabets udbyttepolitik. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 15. juni 2018, Jf. selskabsmeddelelse 10/2018, eller de kan annulleres. Beslutning herom vil bestyrelsen vurdere ift. hvad som gavner aktionærerne mest.

Beskrivelse af tilbagekøbet:
Tilbagekøbskursen er fastsat til den senest noterede handelskurs på Nasdaq Copenhagen fredag den 16. november 2018 tillagt 5%.
Tilbagekøbet vil blive gennemført den 27. november 2018. Denne tidsmæssige forskydning på én uge er valgt for at sikre, at alle aktionærer har rimelig tid til at forholde sig til tilbuddet og beslutte, hvorvidt man ønsker at acceptere eller ej.
Hvis den samlede salgsinteresse overstiger 6,44% af aktiekapitalen, vil de indkomne ordrer blive reduceret forholdsmæssigt sådan, at det samlede tilbagekøb af egne aktier ikke overstiger 6,44 % af DLH´s aktiekapital.
Hvordan accepterer man tilbuddet om tilbagekøb?
Hvis man ønsker at gøre brug af tilbagekøbstilbuddet, skal man udfylde og returnere vedlagte acceptblanket. Ringkjøbing Landbobank vil på vegne af DLH A/S indsamle salgsordrerne og sørge for, at salgsordrerne fordeles forholdsmæssigt, hvis det samlede tilbagekøb overstiger 6,44% af DLH A/S' aktiekapital.
Salgsordrerne skal være indgivet til Ringkjøbing Landbobank inden kl. 12.00 den 27. november 2018. Ringkjøbing Landbobank vil efter eventuel forholdsmæssig reduktion gennemføre salgsordrerne og orientere DLH A/S herom. Herefter vil DLH offentliggøre en selskabsmeddelelse med resultat af tilbagekøbet.
For yderligere information kontakt:
Bestyrelsesformand Michael Hove mobil +45 28126609


Vedhæftede filer

Acceptblanket DLH 14 2018 Selskabsmeddelelse

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank