Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på NPinvestor er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. NPinvestor anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer eller optager lån.
Den amerikanske dollar tabte terræn onsdag, efter at nye tal viste, at inflationen i USA kølede markant mere af i juni, end økonomer havde ventet. Det ændrer markedets forventninger til, hvor hurtigt den amerikanske centralbank kan sætte renten ned igen.
Ifølge tal fra det amerikanske arbejdsmarkedsbureau (BLS), citeret af blandt andet CNBC, steg forbrugerprisindekset (CPI) med 3,5 pct. i juni sammenlignet med samme måned sidste år. Det var lavere end de 3,8 pct., analytikere i gennemsnit havde forventet, og en betydelig opbremsning fra maj, hvor inflationen ramte 4,2 pct. – det højeste niveau i tre år.
Størst månedligt fald siden 2020
Målt fra maj til juni faldt priserne med 0,8 pct. – det største enkeltmånedsfald siden april 2020, viser tallene. Ifølge The Guardian skyldes den kraftige opbremsning især, at energipriserne faldt tilbage, efter at en kortvarig våbenhvile mellem USA og Iran midlertidigt dæmpede uroen på oliemarkedet.
Inflationen har ellers ligget forhøjet siden konfliktens start, primært drevet af stigende energipriser. Før krigen brød ud, havde CPI stort set holdt sig under 3 pct. siden midten af 2024.
Dollaren under pres, renteforventninger ændres
De svagere inflationstal fik straks dollaren til at give efter over for de øvrige store valutaer, ifølge Investing.com. Bevægelsen afspejler, at investorerne nu vurderer, at Federal Reserve har mere albuerum til at sætte renten ned, uden at det for alvor skubber til prisstigningerne igen.
En svagere dollar og lavere renteforventninger hænger typisk sammen: Jo mere sandsynligt markedet vurderer, at Fed vil lempe pengepolitikken, jo mindre attraktivt bliver det at placere kapital i dollar-aktiver med højere rente. Det er dette skift i sandsynlighedsvurdering, der nu presser den amerikanske valuta.
For danske investorer er bevægelsen relevant af flere grunde. En svagere dollar påvirker afkastet på amerikanske aktier og obligationer, når det omregnes til danske kroner, ligesom det kan give medvind til eksporttunge danske selskaber med stor omsætning i dollar, hvis den amerikanske valuta fortsætter med at falde.
Iran-uroen sætter aftryk på energipriserne
Selvom juni-tallene viste lettelse, understreger både The Guardian og CNBC, at billedet er skrøbeligt. Våbenhvilen mellem USA og Iran, som midlertidigt bragte oliepriserne ned og dermed bidrog til det kraftige fald i CPI, er siden brudt sammen igen. Det har allerede sendt oliepriserne op på ny, og den gennemsnitlige benzinpris pr. gallon i USA ligger nu omkring 0,70 dollar højere end på samme tidspunkt sidste år, ifølge The Guardian.
Det betyder, at den lettelse i inflationstallene, som markedet reagerede positivt på, potentielt kan vise sig at være midlertidig. Hvis konflikten mellem USA og Iran eskalerer yderligere og olieprisen fortsætter opad, kan det lægge fornyet pres på energipriserne og dermed inflationen i de kommende måneder – hvilket igen kan ændre Feds kalkule for renten.
Markedet står derfor i en situation, hvor et enkelt sæt inflationstal kan tolkes forskelligt afhængigt af, hvordan geopolitikken udvikler sig i ugerne herefter. Indtil videre er reaktionen dog klar: lavere renteforventninger og en svagere dollar, efter at juni-inflationen overraskede positivt.
Læs også: Overraskende svag juni-CPI sender odds for Fed-renteforhøjelse i frit fald
Kilder: Investing.com, The Guardian, CNBC
