DSV: Nyt Panalpina-bud mindre værd end det første - citat

Udgivet den 18-02-2019  |  kl. 06:35  |  
Arkiv: Foto

DSV's nye tilbud på Panalpina lyder umiddelbart til at være en forhøjelse på 1,6 mia. kr. i forhold til det oprindelige. Men fordi kursen på DSV's aktie er steget, siden det første bud blev givet, så er det første bud, der indeholdt delvis betaling i DSV-aktier, faktiske mere værd end det nye. Den store forskel er derfor, at det seneste bud er et kontant tilbud til det schweiziske selskabs aktionærer.

Det skriver Finans.

- Jeg tænker, det ganske enkelt er en del af DSV's forhandlingsstrategi med Panalpina. Hvis der er noget, historien har lært os, så er det, at DSV er ret disciplineret, vurderer analytiker hos Berenberg, Joel Spungin, over for Finans.

At ændre buddet fra en blanding af aktier og kontanter til kun kontanter kan have at gøre med, at Panalpinas største aktionær, Ernst Goehner Fondation, der ejer 45,9 pct., har et fokus på investering i Schweiz og altså ikke i Danmark.

Fonden afviste tidligere det oprindelige bud, der havde en samlet værdi på 26,5 mia. kr., da DSV afgav det. Fredagens "forhøjede" bud lyder derimod på 28,1 mia. kr. kontant. I mellemtiden var DSV's aktie dog steget så meget, at det første bud var kravlet op i en værdi af 28,7 mia. kr., skriver Finans.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder