DSV Panalpina udvider luftbro mellem Asien og Europa

Udgivet den 23-09-2020  |  kl. 08:10  |  
Arkiv: Foto

DSV Panalpina udvider luftfragtkapaciteten mellem Europa og Asien.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Udvidelsen sker, kun to måneder efter at selskabet senest udvidede kapaciteten.

Der tilføjes fra oktober to Boeing-747-fragtfly. Det ene fly vil beflyve den eksisterende rute mellem Shanghai og Luxembourg, og der vil skabes tre afgange ugentligt. Kapaciteten vil samlet blive 1000 ton månedligt.

Den anden Boeing-747 vil flyve på en nyoprettet rute mellem Hongkong og Luxembourg og vil få en månedlig kapacitet på 400 ton.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder