DSV/Morgan Stanley: Sætter højeste kursmål blandt analytikerne

Udgivet den 29-01-2018  |  kl. 07:00  |  
Aktie tabel

Amerikanske Morgan Stanley har hævet sit kursmål for aktien i den danske transportvirksomhed DSV til 610 kr. fra tidligere 555 kr., og det er det højeste kursmål blandt alle de analytikere, der ifølge Bloomberg News har dækning af aktie.

Kursmålet indikerer et potentiale på 24 pct. i forhold til fredagens slutkurs på 492,30 kr.

Ifølge Bloomberg News har 16 af 28 analytikere en købsanbefaling for aktien, mens otte anbefaler "hold" og fire har den på "sælg". Det gennemsnitlige kursmål er 506 kr.

DSV kommer 8. februar med regnskab for fjerde kvartal.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder